4 personer
200 g hakket svinekød
100 g krabbekød
100 g tigerrejer
100 g øresvampe
50 g glasnudler
1 fed hvidløg
1 stort løg
35 g forårsløs
1 gulerod
50 g bønnespirer
1 æg
3 spsk. fiskesauce
½ tsk. sort peber
1 pakke rispapir, à 16 cm
Neutral olie til stegning
Tilbehør
200 g blandet grøn salat, fx salatblade, blomsterkarse, friseesalat, brøndkarse
20 g rød syre
60 g mynte
20 g fiskeurt
3 dl fiskedipsauce
Udblød øresvampe i vand i ca. 15 minutter, og dup dem tørre.
Udblød glasnudlerne i vand i 15 minutter, og klip dem i stykker af 3 cm.
Pil rejerne, og hak dem fint.
Skyl grøntsagerne, og pil løg og hvidløg. Hak begge løg, forårsløg og øresvampe fint. Skær guleroden i fint strimler.
Bland alle grøntsagerne, kød, krabbekød, rejer, glasnudler og æg i en skål. Ælt det igennem, til du har en ensartet fars. Krydr med fiskesauce og peber.
Fyld en skål med koldt vand. Læg et rent viskestykke på bordet. Tag tre stykker rispapir, og dyp dem i vandet, læg dem herefter ved siden af hinanden på viskestykket, til de bliver bløde.
Læg en spiseskefuld fyld på hvert papir, og fordel det, til det er en lang pølse. Rul rullen en gang, folk højre og venstre side ind til midten, hvor de mødes, og rul færdig.
Lav alle forårsruller klar.
Skyl salat og urter og anret dem på en stor tallerken med fiskedipsauce i fire små skåle. Lad det stå klar på bordet.
Varm fedtstoffet op i en dyb pande, til det syder. Steg rullerne i den varme olie, til de er gyldne, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Anret på et stort fad, og server straks, mens de er varme.
Ved bordet tager man lidt grøn salat med forskellige urter og ruller det om rullen. Dyb i saucen og spis.
LÆS OGSÅ: Asiatisk mad