Da jeg for to år siden skiftede min konventionelle kost ud med en hverdagskost fri for kød, æg og mælkeprodukter, kunne jeg i første omgang næsten ikke tro på de store ændringer, min krop gennemgik.
LÆS OGSÅ: 3 opskrifter til dig der vil spise mere grønt & sundt
Jeg fik det fantastisk! Mit energiniveau var tårnhøjt, min fordøjelse upåklagelig, og mit immunforsvar stærkere end nogensinde. Derudover følte jeg en psykisk ro og et indre velvære, som jeg aldrig før havde oplevet. Hvad der startede som en lille uges udfordring, blev således til en langt mere omfattende livsstilsændring, som har hængt ved lige siden.
LÆS OGSÅ: Vegansk: Mere end 100 nemme, lækre & sprudlende retter
Gennem den plantebaserede kost har jeg fundet en fornyet lyst til at passe på min krop og mit sind. Mit forbedrede helbred har givet mig en langt større følelse af at være i kontakt med min krop, og jeg har på grund af dette fundet stor værdi i både yoga og meditation. Jeg er derfor evigt taknemmelig over, at jeg dengang for to år siden kastede mig ud i mit lille plantebaserede projekt. For uden det havde mit liv helt klart set anderledes ud, og jeg er sikker på, at jeg ikke ville have haft det halvt så fantastisk, som jeg har det i dag. Så når folk i dag spørger mig, hvorfor jeg spiser, som jeg gør, er svaret ganske simpelt: fordi det giver mig en livsglæde og en energi, som jeg aldrig før har oplevet.
Nedenfor får I to lækre opskrifter fra bogen Plantemad af Mia Gardum: