Få sundheden ind i din travle hverdag

Har du for travlt i hverdagen til at kunne nå at tænke på dig selv og din sundhed? Føler du ikke at dine sunde leveregler er som de burde? Så har ernæringsterapeuten, Thorbjörg Hafsteinsdottir, et par gode fif til, hvordan du får din sundhed tilbage i dagligdagen.

Har du for travlt i hverdagen til at kunne nå at tænke på dig selv og din sundhed? Føler du ikke at dine sunde leveregler er som de burde? Så har ernæringsterapeuten, Thorbjörg Hafsteinsdottir, et par gode fif til, hvordan du får din sundhed tilbage i dagligdagen.

Vi kender det alle sammen, dagene flyver afsted og det samme gør tiden, hvor vi burde stå i køkkenet, burde få handlet eller få dyrket motion. Vi får aldrig nået alt det vi burde, og vores sundhed er en af de sidste ting, der står på listen over dagens “to-do’s”. Den dårlige samvittighed tikker også ofte frem i de travle perioder, men mange af os ser desværre ikke andre muligheder end at “glemme” sundheden, og i stedet få ordnet nogle af de “vigtigere” ting i dagligdagen. Dette skal der laves om på, og Thorbjörg Hafsteinsdottir har nogle gode råd til hvordan.

Thorbjörg Hafsteinsdottir er uddannet sygeplejerske, ernæringsterapeut og certificeret coach. Hun en kvinde med ben i næsen, og har blandt andet udgivet bøgerne “10 år yngre på 10 uger” og “9 veje til vitalitet”. Hun er mor til tre skønne piger, som alle har været små engang, derfor ved hun lige præcis hvad, der skal til for at leve en sund livsstil i en travl hverdag med børn og vasketøj.

For at få sundheden tilbage i hverdagen handler det om planlægning og om at være sammen om at leve en sund livsstil: 

“Struktur og planlægning er vigtigt. Det handler om at være enige om hvad man vil, og at det ikke kun er den ene part, som vil leve en sund livsstil. Man skal sammen være enige om at det er det man gør, og så skal det være fedt at være i køkkenet sammen.”

Har man børn, som måske ikke altid syntes det er lige sjovt at leve sundt, så gør det til en oplevelse for dem, også selvom slikskålen bliver skiftet ud med lidt sundere alternativer:

“Erstatning for fredagslikket kan være tørret frugt, kakaonips, mandler, glutenfrie chokoladekager og banankager. Nye og lækre alternativer er ikke altid nok, så du skal gøre konceptet spændende for børnene. Et lille fif kunne være at købe nogle papirsposer og lad børnene selv blande deres “slik-pose” med de sunde lækkerier”

Herudover handler det om at gøre det nemt for sig selv, så vi sparer tid, hvor vi kan. Vi skal have den rette indstilling til at tingene ikke er så svære som de ser ud til at være:

”Gør det det nemt for jer selv med online indkøb, bestil “kassen” fra årstiderne og indstil jer på at det ikke er svært. For at spare tid kan man eksempelvis lave tre salater, som kan holde sig i nogle dage, så de kan bruges til frokost eller aftensmad. Lav en stor steg til aftensmåltidet og brug den til pålæg dagene efter.”

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet