ChriChri har sammen med Les Deux og Dontt startet løbeklubben TRACKS. En anderledes løbeklub, hvor vi løber for sammenhold og et godt formål. Aleksandar Sørensen-Markovic er tilknyttet TRACKS som løbetræner, og hvis der er noget Aleksandar ved noget om, så er det løb. ChriChri har derfor taget en snak med Aleksandar, og denne gang har vi bla. spurgt ham, om løbetræning giver store ben? Og om pasta virkelig er et must, i enhver løbers kost?

Læs første del af interviewet med Aleksandar her.

Hvis nu vi frygter, at al den løbetræning giver os store og u-feminine ben, hvad siger du så?

Så siger jeg: ”godt spørgsmål”, for i min optik bygger denne forestilling på misforståelser. Det er sjældent at løb giver store ben, det giver veltrænede ben. Det er bare ikke altid, at veltrænede ben er så tynde som utrænede ben.

Dog kan løb give fornemmelsen af, at dine ben vokser. Det skyldes at når du træner, kan der komme væske i musklerne. Dette er en naturlig reaktion, og skyldes at når du har trænet, så reparerer kroppen de belastede muskler.  Dette kan give fornemmelsen af, at dine ben er vokset, men det er de altså ikke. Især dine lægge vil kunne føles, som om de vokser. Sandheden her er dog blot, at læggene er belastede når du løber, og derfor har væske i sig. En væskeophobning du ikke har på samme måde, når du ikke løbetræner, hvilket skaber misforståelsen om store ben. Særligt udholdenhedsløb kan forårsage tab af muskelmasse. Netop derfor er det i min optik særligt vigtigt, at kvinder indlægger anden træning i løbetræningen, hvis målet for træningen er æstetisk.

Igen er dette en personlig smag, men jeg vil anbefale, at både mænd og kvinder husker at indlægge nogle intense intervaller (fra 200 meter til 2 km varighed) i deres træning. Det betyder IKKE, at du skal sprinte af sted, men blot at der er intensiv træning og variation i træningen. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kan kombinere løbetræningen med styrketræning. Dette behøver ikke nødvendigvis være med vægte, cirkeltræning derhjemme kan også være tilstrækkeligt.

Du har lige været lidt inde på det. Men er der andre træningsformer, som er særligt gode at supplere løbetræningen med?

Ja. Variation i træning er som udgangspunkt altid en god ting. 
Løb fokuserer meget på udholdenhed og træning af kredsløbet. 
Styrketræning er godt supplement. Her er det blot vigtigt, at man lægger styrketræningen ind således, at man ikke har trætte og tunge ben når man løbetræner. Ømhed fjerner nemlig noget af glæden ved løb. 
Yoga er også en vældig god aktivitet, for når man løbetræner, så belaster man sin krop. At være aktiv omkring hvordan man aflaster kroppen, er derfor altid godt.

Mange kvinder er en smule ”kulhydratforskrækkede”. Er det virkelig rigtigt, at man skal spise en hel masse pasta for at kunne løbe langt?

Nej, det skal du ikke, men kulhydrater bør man ikke være forskrækket af. Det kommer helt an på, hvordan man træner, og hvad ens aktivitetsniveau er. Kulhydrater er vigtige – ligesom fedt og protein. Kulhydrater spiller en vigtig rolle i kredsløbstræning, når du begynder at løbe længere ture over 75 til 90 minutter. Er du kommet så langt i din udvikling som løber, at du kan løbe endnu længere, skal du begynde at være opmærksom på at indtage kulhydrater under og efter løb. Det at skulle spise en masse pasta, er en skrøne fra 80’erne. Ideen dengang var, at skal du løbe maraton, har kroppen brug for rigtig mange kulhydrater. Dette er tildels korrekt, men kulhydrater lagres ikke i kroppen som fedt; vi har faktisk kun en begrænset mængde af dem. Du har kulhydrater nok i kroppen til 75 til 90 minutters motion. Herefter skal du som udgangspunkt supplere med kulhydrater, hvis ellers du ønsker at opretholde en bestemt intensitet. Det er lidt firkantet forklaret, men princippet er det vigtigste: Kroppen kan ikke lagre mere end denne mænge kulhydrater, og derfor er det at proppe sig med pasta, skønne men spildte kræfter.
Der findes noget der hedder ”carboloading”, hvor man kan øge mængden, ved at sammensætte kosten på en særlig måde, i perioden op til sit løb. Jeg vil dog på det kraftigste fraråde dette, da gevinsten er minimal, og oftest blot giver maveproblemer. En god regel før et løb er, at det, som har fungeret godt i din træning, også vil fungere til et løb.


Der er rigtig mange der har knæproblemer, er der noget man skal være særlig opmærksom på, hvis man er en af dem?

Løb kan desværre give mange problemer med knæ samt andre skavanker. Den største årsag er, at du løber for intenst. Altså, at du presser dig selv for hårdt i forhold til, hvad man bør. Der findes mange, som presser sig selv til det maksimale, hver gang de løber. – Dette er at bede om en skade. Tempo og distance i ens løbetræning bør varieres. For nye løbere er det vigtigt, at løbetræningen ikke bliver for intens. Har du ikke løbet i længere tid, gør du klogt i at bruge de første par uger i et tempo, hvor du i princippet kan nøjes med at trække vejret gennem næsen eller føre en samtale med en ven/veninde. Herefter kan du begynde at øge dit tempo.


Hvor vigtigt er det, at man har de rigtige løbesko?

De rigtige løbesko er altid vigtige. Spørgsmålet om hvad de rigtige løbesko er, er dog et rigtig godt spørgsmål. Kort forklaret bør du løbe i løbesko, der passer til din løbestil. Her er det vigtigt at pointere, at løbestil ikke bare er noget du har. Den er bestemt af hvordan du bevæger dig når du løber, og det kan man altså ændre.
Der er faktisk flere fordele i at ændre sin løbestil. Heriblandt mere fart og færre skader. Det er dog vigtigt, at man ændrer dette over en periode på nogle måneder. Nu er det jo ikke alle, der gider nørde med løbestil, og derfor er det intet krav, at man gør det. Er man i den anden kategori, er ”de rigtige” løbesko nogle sko, man kan løbe i uden at få smerter.

Et par gode guidelines her:

·      Løb i sko, der er lavet til løb.

·      Løb ikke i sko, der er for slidte. Man siger typisk, at løbesko har 1000 km i sig, men det kommer dog an på modellen.

·      Lav research, før du køber løbesko. Køb ikke kun de sko, som er flotte, men dem som vil passe til din løbestil.



Hvad er det bedste råd, du vil give til én, som skal til at begynde træningen til et langdistanceløb?

Sæt dig et mål. Det er ok at sætte sig et vildt mål. Det må gerne være en drøm! Sørg for at du afsætter tid til at forberede dig. Gør med andre ord din drøm til et mål, og dit mål til en plan.
Del dit mål med andre, så du involverer andre i dit mål. Det gør nemlig, at der er flere der kan fejre dig, når du lykkes – og samtidig flere til at give en krammer, hvis du ikke lykkes i først omgang.

Læs også: Lærke Møller: Mit liv i elitesport

Læs også: Den kvindelige racerkører