5 veje til lykke i hverdagen

Vi kender alle den dejlige sang ”Don’t worry – be happy” – men det er jo ikke altid lige så let. Nogle dage føles bare længere end andre. Hvis arbejdsdagen virker uendelig og opgaverne umulige, har humøret det med at dykke nedad. Og så kan hverdagen hurtigt blive en trist affære. 

Men! Der er håb forude! For her er nemlig fem gode vaner – ganske overskuelige justeringer i hverdagen, som kan hjælpe smilet tilbage og lykken ind i hverdagen igen.


1. Vælg noget at se frem til hver dag

Det kan være er en kaffedate med en veninde, et langt wellness aftenbad, hvor du har tid til at pleje dig selv eller et afsnit af din yndlings tv-serie – det er op til dig. Det vigtige er ved denne øvelse er blot, at du tager valget allerede fra morgenstunden. Hvad skal du se frem til i dag? I virkeligheden er det lige så meget forventningens glæde som selve forkælelsen, der forbedrer din dag.

2. Nyd de fysiske glæder i livet

Når du har travlt med opgaver, pligter og møder er det nemt at glemme det velbag som en løbetur eller en lækker kop varm kaffe giver. Stop et øjeblik og fokusér på de små ’nu og her’ glæder som livet faktisk indebærer hele dagen. Mad, motion, sex, massage, gå- eller cykelturen til arbejde. Mærk efter hvordan de fysiske ting faktisk bidrager til din livsglæde, når du bemærker dem.

3. Husk motion

Vi får det af vide hele tiden – men der er altså en grund til at motion gentages alle steder! Forskning viser igen og igen at regelmæssig motion ikke blot har en lang række sundhedsfremmende egenskaber. De gør også underværker for humøret og lykkefølelsen. Det skyldes primært de hormoner som frigives, når vi dyrker motion. Og det reducerer altså også stress og smerte.

4. Nyd naturen

Ophold dig udenfor hver dag og mærk, hvordan solen og den friske luft gavner både dit helbred men også dit humør. Solen er din ven med sine d-vitaminer. De sørger for at vores knogler bliver sunde og stærke, holder vores blodtryk lavt og virker desuden også antidepressivt. Slå to fluer med ét smæk og dyrk motion i naturen – så er du godt kørende! 

5. Gør noget godt for andre

Et studie fra University of Louisville i USA viser, at det skaber livsglæde og optimisme at gøre gode ting for andre mennesker. Så husk at selvom hverdagen virker travl og uendelig, så kan små tjenester for andre faktisk også hjælpe dit humør.

 

Kilde: Elitedaily.com

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet