God søvn forbedrer hukommelsen

Det kræver dyb koncentration og gode indlæringsevner at studere. Og oddsene for at få det bedste ud af undervisningen og de mange timer på læsesalen øges, når man sørger for at sove godt om natten. Sådan lyder baggrunden for et nyt pilotprojekt på University College Nordjylland.

Pilotprojektets eksperimenter og viden skal motivere unge studerende til at gå tidligere i seng, så de kan få en ordentlig nattesøvn.

Forskning viser, at vi gennem gode søvnvaner optimerer hukommelsen og forbedrer indlæringen. Når du sover godt, så bearbejdes dine indtryk og det, du har lært, meget bedre,” siger lektor ved UCN Ina Koldkjær Sølling, der er leder af pilotprojektet.

Forsøget er frivilligt, og i første omgang får ca. 50 studerende på sygeplejestudiet tilbud om at deltage i projektet. Mangel på søvn er nemlig ofte et problem for sygeplejerskerne, hvor nattearbejde tit er en del af jobbet. Forsøgspersonerne må ikke sove mere end fire timer i døgnet, to dage i træk. Bagefter skal de løse opgaver, mens deres koncentration og reaktionstid måles.

Dagene derpå skal forsøgspersonerne sove otte timer i døgnet og derefter på samme måde løse opgaver, mens deres koncentration og reaktionstid igen måles. De studerende opfordres til løbende at føre søvndagbog over deres søvn og søvnvaner, sådan at de beskriver og bemærker, hvordan søvnen påvirker ikke kun deres studie, men hele deres hverdag.

Til sidst i forsøget bliver de studerendes eksamensresultater sammenlignet med resultaterne fra et kontrolhold, som ikke gennemgår søvnprogrammet. Overlæge og leder af søvnmedicinsk afdeling på Skørping Privathospital, Jan Ovesen, er med i projektet og skal sørge for, at de studerende får den nødvendige information om, hvorfor nattesøvnen er så vigtig.

Vi ved fra andre undersøgelser, at unge mennesker i den alder ofte sover for lidt, og at dårlig søvnhygiejne ofte hænger sammen med dårlige præstationer. Vi ved også fra andre undersøgelser, at man ved gode søvnvaner både kan forbedre sine præstationer og almene helbredstilstand. Endemålet er naturligvis mindre sygefravær, mindre frafald og bedre eksamenspræstationer,” siger han.

Bliver projektet succesfuldt, er der planer om at gentage projektet i større skala.

 

Kilde: Jyllandsposten.dk

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet