Food&Health

Superfood – Supersundt?

Superfood - Supersundt?

Kokosvand, blåbær, ingefær, havtorn, chaifrø, gojibær og acaibær – det vrimler med superfoods i alle butikker. Flere og flere har efterhånden fået øjnene op for det store antal fødevarer som går under betegnelsen ’superfoods’. Fødevarer, som skulle være ekstra sunde og givende for din krop.

De populære fødevarer opfattes som ’super’, fordi de indeholder en ekstra stor koncentration af næringsstoffer som vitaminer, mineraler og antioxidanter. Men den hippe sundhedsbølge møder nu skepsis hos sundhedseksperter som i stedet anbefaler Fødevarestyrelsens ti officielle kostråd frem for superfoods, skriver Berlingske.

Folk skal lade være med at tage det alt for bogstaveligt og undgå at høre efter, når en ernæringsekspert siger, at én bestemt madvare er supersund. Man skal fokusere på noget så kedeligt som Fødevarestyrelsens ti kostråd, stole på sin egen sunde fornuft og prøve at mærke efter, hvad man rent faktisk selv tror og ikke følge de her modeluner. Hvis bare du ved tilstrækkeligt meget om ernæring, kan du sagtens gøre hvad som helst til en super-madvare” siger Per Brændgaard, der er leder i Center for Bevidst Sundhed.

Superfoods er, ifølge Per Brændgaard, meget populært, fordi den generelle interesse for sundhed og ernæring bliver meget mere konkret, når man kan se fordelen ved de enkelte madvarer.

Hvis man får at vide, at blåbær er godt for kredsløbet og hjernen, kan man straks gå ud og købe blåbær og komme det i sin smoothie. På den måde får man en konkret følelse af, at man spiser noget, der er godt for kroppen, hvorimod rådet om at spise frugt og grønt kan virke diffust, da det ikke giver en tilstrækkelig konkret oplevelse af, at man gør noget sundt for sig selv” siger Per Brændgaard.


Sundhedsmarkedsføring
En anden forklaring på superfoods’ status som vidundermiddel til at blive smukkere, stærkere og sundere hænger sammen med den stærke kommercielle markedsføring af produkterne og fitnesskulturens fremmarch, skriver Berlingske.

Mange mennesker føler, ifølge Lotte Holm, der er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, at de får det bedre, fordi produkterne bliver stærkt markedsført.

For flere år siden interviewede jeg småbørnsforældre, som sagde, at deres børn kun fik Ribena saftevand, som blev markedsført som særligt sundt, fordi det indeholdt mange C-vitaminer. Den markedsføring holdt i årevis, selv om saftevand bestemt ikke er sundt. I fitnesskulturen prøver man hele tiden at optimere sin krop, og det kan disse angiveligt supersunde fødevarer hjælpe en på vej til. Folk, der bevæger sig inden for fitnesskulturen, kaster sig over disse fødevarer, fordi de føler en øjeblikkelig sundhedseffekt, hvor de får fornemmelsen af, at de gør noget godt for sig selv” forklarer Lotte Holm.

Men hvis man gerne vil være en fornuftig forbruger, skal man ifølge Lotte Holm, følge de ti kostråd, som myndighederne har udgivet, og som eksperterne er enige i. 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *