Nogle gange er det altså vigtigt lige at stoppe op og spørge sig selv hvordan man har det. Det er sund november på redaktionen og vi sætter fokus på alt der har med sundhed at gøre. Derfor råder vi alle til at stille sig disse spørgsmål.
Blodtryk
Hvordan ligger mit blodtryk? Hvis du ikke ved det, kan du sagtens være én af de mange mennesker i verden med forhøjet blodtryk. Det er ikke én af de grupper, du gerne vil være en del af. En nylig undersøgelse i USA viste, at 19 procent af befolkningen havde faretruende høje niveauer, derfor er det en rigtig god idé at få det tjekket!
Stresskontrol
Det er ingen overraskelse at stress er dårligt for helbredet. En nylig undersøgelse viser, at kvinder som har oplevet et større antal stressfaktorer (problemer på jobbet, skilsmisse, sygdom i familien mm.) er mere tilbøjelige til, at udvikle demens. Hold øje med stressniveauet.
D-vitamin
Får du nok D-vitamin? Dette er også et spørgsmål som er godt, at stille sig selv. En nylig undersøgelse viser, at mangel på D-vitamin udgør en større sandsynlighed for, at udvikle lungebetændelse.