Amalie Wichmann: Mine 5 bedste sundhedsråd og træningsrutiner

I flere år forsøgte jeg at finde ud af en rimelig balance, men det var svært for mig at finde ud af, hvordan jeg “reparerede” det, jeg på sin vis havde ødelagt i min krop. Flere gange fik jeg at vide, at den eneste måde, jeg kunne forbedre min forbrænding på, var, hvis jeg begyndte at spise mere, varieret og regelmæssigt, men jeg havde svært ved at forstå og stole på, at dét at indtage mere ikke ville gøre mig større. 

Efter at have brugt en hel del tid på at læse på nettet og studere sundhed, kost og hvordan kroppen fungerer, havde jeg endelig tiltro til at princippet om at spise mere holdt stik. Jeg havde blot behov for en, der kunne guide mig til at træffe de rigtige valg. Derfor kontaktede jeg Justin Gelband, der efter min mening er med til at forme nogle af de smukkeste kvinder, der findes.

LÆS OGSÅ: 5 ting din krop vil elske dig for

Justin Gelband er personlig træner for blandt andet Victoria’s Secret-modellerne Candice Swanepoel, Lily Aldridge, Karlie Kloss og for sangerinden Taylor Swift. Alle sammen kvinder som er høje, sunde og med lange veltrænede lemmer.

“Efter at have brugt en hel del tid på at læse på nettet og studere sundhed, kost og hvordan kroppen fungerer, havde jeg endelig tiltro til at princippet om at spise mere holdt stik.”

Jeg ringede ham op og forklarede ham om min livsstil og om mine ønsker – og det er jeg i dag så glad for, at jeg gjorde! Justin er en hel del i Los Angeles (hvor jeg har boet siden 2010), men han bor til daglig i New York. Han har introduceret mig til sin kollega Giulini Wiever, som bor i Los Angeles, og som nu er blevet min faste træner, når Justin Gelband ikke selv er i byen. 

Justin og Giulini har været i stand til at forklare mig, hvordan man skal betragte sin krop som en bil, der skal have benzin på motoren for at kunne køre, og at det skal være den rigtige benzin, for at den skal kunne holde længe og fungere optimalt. Efter jeg startede hos Giulini, spiser jeg nu seks gange om dagen og er aldrig sulten – tre hovedmåltider og tre gange snacks ind imellem. Jeg spiser en varieret kost, primært baseret på protein (Nutramino Whey Protein om morgenen og ellers kylling/kalkun, æg eller en slags fisk) og masser af grøntsager, og jeg får fedt fra blandt andet avocado, mandler og olivenolie.

LÆS OGSÅ: Superfood – Supersundt?

Jeg har energi som aldrig før, og selvom det at træne er noget, der bare skal overstås, gør det mig motiveret, når jeg kan se, at det virker. Vigtigst af alt er, at jeg kan mærke, at min krop er glad og sund og nu fungerer, som den skal. Min forbrænding er blevet genoprettet, hvilket betyder, at jeg nu også kan give mig selv lov til at “cheate” med noget lækkert en gang imellem, uden at det har nogen større betydning. 

“Justin og Giulini har været i stand til at forklare mig, hvordan man skal betragte sin krop som en bil, der skal have benzin på motoren for at kunne køre, og at det skal være den rigtige benzin, for at den skal kunne holde længe og fungere optimalt.”

Jeg er helt klart et kontrolmenneske, men sker det, at jeg ryger ud af rutinen i en periode (eksempelvis når jeg rejser eller bare er ren og skær sliksulten, haha), så har jeg heldigvis fået et mere afslappet forhold til det. Ingen dage er nu påvirket af 100 gram ekstra på sidebenet, for jeg må bare tilbage på hesten igen og huske mig selv på, at der er vigtigere ting her i livet.

I bund og grund handler det om at finde ud af, hvordan man har det bedst. Vi kan alle have forskellige idealer og en drøm om at se ud på en bestemt måde. Uanset hvad er det nødvendigt, at man gør sit bedste for at undersøge, hvad der er den sundeste vej til at nå sit mål.

 LÆS OGSÅ: Amalie Wichmann: mine bedste beauty tricks

Mine bedste sundheds-/kostråd:

1. Spis seks gange om dagen. Når man er sulten, er det ens insulinniveau, der er steget, hvilket betyder, at kroppen går i ‘survival mode’ og vil gøre alt for at holde fast på fedtet. I stedet for at kaste sig over en chokoladebar, når sulten opstår, så tag eksempelvis en håndfuld rå mandler i stedet. De består af sundt fedt, der vil hjælpe med at “skylle” det dårlige fedt ud af kroppen.

2. Spis Omega 3-kapsler (blandt andet godt for hår, hud, led og øjne). Jeg køber mine hos Nutramino, og de er en fast del af min daglige rutine. 

3. Undgå kunstige sødemidler, såsom aspartam, der findes i de fleste diet-produkter. Google “aspartame side effects”, og du vil højest sandsynligt gå en stor bue udenom den ellers så lækre Diet Coke fremover. Brug i stedet naturlige sødemidler, såsom stevia som sukkersubstitut.

4. Lad dit primære væskeindtag være vand. Skift sodavandet ud og prøv at drikke omkring to liter vand om dagen i en periode. Se og mærk forskellen på hud, krop og generelt velvære.

5. Bevæg dig så meget som muligt i løbet af en dag. Hvis du ikke har tid til at gå i fitnesscenteret, så tag cyklen i stedet for bilen, tag trappen i stedet for elevatoren og lav simple øvelser hjemme på stuegulvet, såsom squats, planken og så videre. Google for eksempel “at home workouts” for inspiration.


Hvis du vil se mere til Amalie så kan du lige nu se alle afsnit af De 3 Wichmanns på Dplay www.dplay.dk og du kan følge Amalie på Instagram (@amalienywichmann)

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet