4 plader husblas
2 økologiske citroner
1 dl. Sukrin
2 hele æg
4 æggevider
250 ml. mandelmælk
Sukkerfri mørk chokolade (kan undlades)
Usødet kokosflager
Det er vinter og det er koldt og trængen til bare at putte sig under dynen med noget lækkert er ligesom større end den plejer. Derfor er Amalies opskrift på et sundt alternativ til en hurtig dessert perfekt, at kaste sig over når sukkertrængen bliver for stor. Vi er vilde med hendes luftige citrondessert, som er fuld af C-vitaminer, der kan holde os kørende hele vinteren. Og så gør det jo heller ikke noget at den hverken indeholder gluten, laktose eller sukker.
_____
Til 4-5 personer
Sådan gør du
Lig husblassen i blød i koldt vand for at bløde den op. Riv skalden af citronerne og pres herefter saften fra dem. Hæld citronskald, saften fra citronerne og sukrin i en gryde og varm op under omrøring til sukrinen er opløst i massen.
Pisk 2 hele æg med 2 æggehvider sammen og hæld det herefter i den varme gryde og rør ingredienserne sammen.
Når massen er rørt sammen tages det af varmen og køles ned i 15 min. Mens blandingen køles ned, piskes de 2 resterende æggevider indtil konsistensen er stiv.
Herefter piskes mandelmælken sammen med æggehviderne. Tilsidst hældes den afkølede citronmasse sammen med mandelmælk- og æggehvidemassen og piskes sammen.
Den færdige blanding hældes 4-5 dessertglas og sættes på køl i 2-3 timer hvorefter det kan serveres med lidt chokolade på toppen.