[single_post_category_name]

Derfor hænger fordøjelse og smuk hud sammen

Det vidste du måske ikke og sikke et emne, jeg bringer op. Du vil i dag opdage, hvor vigtig en velfungerende fordøjelse er, og hvordan den hænger sammen med en smuk og flot hud.

Vores fordøjelse varetager en stor opgave, men det er ikke altid, vi giver den de bedste vilkår. I dag spiser vi meget brød, får komælk til mange måltider, og så er vi gode til at spise sukker. Pesticider og andre sprøjtemidler kommer desværre også indenbords undervejs. Derudover får vi også medicin, som ødelægger vores tarmflora. Det kan være alt fra antibiotika, som slår alle bakterier ihjel, til at tage p-piller, der går ind og påvirker tarmfloraen negativt.

LÆS OGSÅ: Styrk huden indefra med 3 vigtige kosttilskud

Hvis fordøjelsen ikke har nok af de gode og gavnlige bakterier i tarmen, kan vi opleve gener som oppustethed, forstoppelse, diarré, ondt i maven med mere. Dette vil også medføre, at de skadelige affaldsstoffer, som gerne skal ud af kroppen, kan ligge for længe i tarmene. Affaldsstofferne kommer derfor igen ud i blodbanen, og til sidst vælger kroppen at beskytte sig selv og lagre disse affaldsstoffer i huden. Derfor kan der specielt forekomme uren hud. Hudbekymringer som eksem, psoriasis, tør hud, sensitiv hud, rosacea, rødmosset hud og akne kan oftest forbedres ved at have fokus på ens fordøjelse og den gode tarmflora.

Start med at lære din krop at kende. Hold dig fra gluten (for nogle gælder det primært hvede), alle komælksprodukter og spar på sukkeret i fire-seks uger og se, hvilken (stor) forskel der er på fordøjelsen og ikke mindst din hud.

LÆS OGSÅ: Det fortæller dit ansigt om dig

Støt tarmfloraen med gode mælkesyrebakterier hver morgen og aften i tre til seks måneder eller tag dem dagligt for at vedligeholde – gerne Biosyms Symbioflor eller Solaray Multidofilus. Sørg for at få gode fibre gennem grove grøntsager og HUSK (loppefrøskaller), chiafrø, eller knuste hørfrø, som skal knuses og spises med det samme, da de gode fedtstoffer ellers harskes.   

Mange vil synes, det kan være svært og uoverskueligt, men når du først ser bedring i huden, som du ret hurtigt kommer til, bliver du helt sikkert ved. Måske du skulle give din fordøjelse lidt ekstra kærlig opmærksomhed allerede i morgen?

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide