Guide til bedre søvn & smukkere hud

Facts

Tina Lykkegaard 

Tina er under uddannelse til holistisk hudterapeut og arbejder til dagligt i Naturskøn.

Du tænker måske ikke over det, men din krop har brug for hvile og ro efter en dag med masser af indtryk. Kroppen har brug for at regenerere sig efter dagens udfordringer. Vores hud aldres hurtigere, og huden kommer hurtigt til at mangle glød ved manglende søvn. Du skal faktisk gerne sove otte timer hver eneste nat.

Hvis vi ikke får vores søvn, fortæller kroppen os, at vi har brug for stimulanser som kaffe, cola og søde sager. Disse stimulanser gør desværre intet godt for vores hud, tværtimod. Vi orker heller ikke motion, der giver blodcirkulation i kroppen, hvilket øger ilten til huden – så det går hen og bliver en ond cirkel.

LÆS OGSÅ: Dette er den bedste & billigste hudpleje! 

Derfor har jeg forsøgt at lave en lille miniguide til dig, der ønsker en rolig og dyb søvn. Du kan jo forsøge dig med de forskellige metoder og se, hvad der virker for dig.

Brug produkter med lavendel (dog ikke hvis du er gravid)
Du kan både købe en æterisk lavendelolie, som du drypper på klinkerne i brusekabinen, når du er i bad. Sådan får du et lille dampbad med den beroligende duft. Nogle drypper også få dråber på et lille stykke stof og lægger det ved hovedpuden. Jurlique håndcreme med lavendel er også fantastisk. Du skal smøre hænderne godt ind og holde hænderne foran ansigtet og trække vejret dybt, når du ligger i sengen. Træk vejret helt ned i maven 5-10 gange. Dette er min favorit duft af lavendel.

Brug app’en ”Mindfulness – bevidst nærvær” af Birthe Buhl
Dette er en app, som kan bruges, når du føler, at tankerne og bekymringerne løber lidt for løbsk. App’en har en lydfil, der hedder ”sov godt”, som tager 25 minutter. Du bliver guidet til at slippe tankerne, og den giver en indre ro, så kroppen kan få lov til at falde i en dyb søvn. Den er fantastisk og meget anbefalelsesværdig. Brug den hver dag, eller når du føler behov.

LÆS OGSÅ: Guide: Mindsk appelsinhud & få øget energi med tørbørstning

Spis ikke efter klokken 18
Hvis du spiser for sent, sætter du fordøjelsen på arbejde, hvilket skaber uro i kroppen. Forsøg at hold igen med mad efter klokken 18. Drik hellere en kop beroligende te med kamille eller ”Goodnight”-te fra Pukka.

Få musklerne til at falde til ro
I dag får vi ikke nær så meget magnesium gennem vores kost som førhen, hvilket kan give muskelkramper, urolige ben eller generelt uro i kroppen. Tag magnesium en times tid inden sengetid og mærk kroppens ro.

Den bedste søvn er klokken 22 til klokken 2, så det er derfor vigtigt at få timerne med inden midnat. Så der er vist ikke andet for end at sige sov godt – og husk at få din skønhedssøvn. 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være