Manglende sexlyst?

Facts


Chloe Bjoerk

Chloe er en holistisk behandler, som ser på dig som en helhed og anerkender, at din livsstil, dit sind, din psyke og din krop hænger sammen!

@chloebjoerk

www.currame.com

Er du en af dem, der har mistet lysten til sex, men stadig har gnisten i parforholdet? Mange kvinder og mænd oplever manglende lyst til sex i deres dagligdag og det kan faktisk skyldes hormonubalancer.

Testosteron og DHEA (dehydroepiandrosterone) er b.la. de hormoner i kroppen, der er med til at styre din vitalitet og sexlyst.

Manglende sexlyst kan forbindes med binyretræthed i almindelighed, men formentlig skyldes det hovedsageligt nedgang i kroppens testosteronproduktion både hos mænd og kvinder.

Vi bruger testosteron til mange ting i kroppen. Det er b.la. med til at styre vores muskelopbyggelse, energiproduktion, vitalitet, sexlyst, grænsesætning, drive i livet og meget mere. DHEA er et vigtig endogent steroid hormon, der spiller en stor rolle i stress og immunforsvar. 

En undersøgelse fra 2006 konkluderede, at kvinder med hormonmangel, som fik testosterontilskud ved hjælp af et plaster på huden, fik stærkere knogler, større muskler, mere stabilitet i sexlysten og et bedre humør. 

Tegn på for lidt testosteron

✓ Træthed

✓ Nedsat sexlyst

✓ Nedsat motivation

✓ Øget kropsfedt

✓ Lad (ugidelig)

Lysten til sex hænger sammen med balancen i livet. Derfor er det vigtigt, at du sætter ind flere steder for at skabe mere balance i dit liv. Lider du af manglende sexlyst, så er der nogle grundlæggende elementer du kan kigge på:

–      Indtager du den energi (mad og væske), du har brug for?

–      Er der nok næring i den mad, du indtager?

–      Har din tarm det godt?

–      Får du nok søvn?

–      Bevæger du dig nok?

–      Går du efter dine drømme?
 

Balancér niveauerne af testosteron og østrogen i din krop ved:

–      En god vitamin pille er top vigtig for dit system.

–      Spis sundt. Start din morgen med god morgenmad bestående af protein, olie og grønt

–      Undgå overvægt

–      Få motion med høj intensitet gerne 2-3 gange ugentligt

–      Få frisk luft dagligt

–      Sov 8 timer hver nat

LÆS OGSÅ: Træt af appelsinhud? Sådan slipper du af med den!

Få masser af antioxidanter, som er med til at balancere dine niveauer af testosteron og østrogen i din krop! Quercetin i æbler, kål, løg og hvidløg, resveratrol i skallen af røde druer og rødvin, apigenin i selleri, persille, artiskokker og basilikum. Desuden er naringenin i citrusfrugter og oleuropein i oliventræets blade også rige på gode antioxidanter, som dit hormonsystem har brug for! Du kan købe det i din lokale helsekost. De har mange andre gode virkninger og modvirker alle brystkræft.

Chrysin, der er et bioflavonoid, der kommer fra passionsblomsten, som er rig på en masse antioxidanter, der hjælper din testosteron i din krop.Broccoli og blomkål indeholder stoffer, der hjælper kroppen med at nedbryde for meget østrogen og især de hormonforstyrrende stoffer, vi kan få ind i vores krop udefra.

Spis gerne fed fisk 2-3 gange ugentligt og tag tilskud med høj EPA og DHA i fiskeolie for at balancere din hormonniveauer i din krop. 3-4 gr. dagligt.

Mere sexlyst her og nu for mand og kvinde:

Maca er et kosttilskud, der er helt fantastisk for både mænd og kvinder. Den kaldes naturens viagra.

Probiotic er tarmflorabakterier, der hjælper dit immunforsvar og som er med til at modvirker indre stress.

C-vitamin er godt for dit immunforsvar og generel velvære.

Zink er godt til mænd. Det giver en stærk vitalitet og stærke sædceller.

Red clover combination er god ved overgangsalder og tages efter de 35 år, hvis man oplever ubalancer

Få mere vitalitet og energi ved hjælp af:

–      Ashwagandharod og -blade, er fyldt med gode antioxidanter som har vist sig at reducere      
       angst og stress, det kan forbedre din søvn, øge energi og booste din metabolisme.

–      Ginseng som booster din energiomsætning og vitalitet i kroppen.

–      Ingefærrod (Zingiber officinale) der er udrensende og booster dit immunforsvaret.

–      Ginkoblade (Gingko biloba) som er energiskabende, fyldt med gode antioxidanter og
       forbedre hukommelsen.

–      Q10 som er et vitamin ligende stof, der hjælper vores krop med at skabe ATP, booster din  
       vitalitet og flow i kroppen.

L-Carnetine er en aminosyre, din krop bruger til at omdanne fedt til muskler, og den indgår naturligt i din energiomsætning.

Du kan se mere fra Chloe på Instagram, Facebook eller Currame.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet