Chloe Bjoerk
Chloe er en holistisk behandler, som ser på dig som en helhed og anerkender, at din livsstil, dit sind, din psyke og din krop hænger sammen!
Der er så super mange, der oplever PMS (præmenstruelt syndrom). Faktisk er det omkring 40 % af kvinder som lider af PMS, hvor omkring 70-80 % af kvinder oplever fysiske og/eller psykiske ændringer lige op til deres menstruation.
LÆS OGSÅ: Detox – fup eller fidus?
Kvinder oplever PMS i perioden fra ægløsning indtil menstruationen begynder.
(Det tyder på at PMS i 30’erne kan være et forstadie til overgangsalderen)
Tegn på PMS:
– Opsvulmet og utilpashed i underlivet
– Brystspændinger og eventuelt smerter ved ægløsning
– Hovedpine
– Ændret appetit, større trang til søde sager, stivelse mv.
– Træthed og manglende overskud
– Vægtforøgelse og væskeophobning
– Nedsat modstandsdygtighed – infektioner, forkølelse, herpes
– Forstoppelse, diarre, tarmluft
– Nedsat sexlyst
– Humørsvingninger
– Irritation og tristhed
– Koncentrationsbesvær
– Søvnløshed
Jeg plejer altid at sige til mine hormonforedrag, at: “Ja, din mand ved altid, hvornår du skal have din menstruation!”
Ofte sker der en ændring i vores væremåde lige inden vi skal have vores menstruation.
På mine hormonforløb underviser jeg i østrogen og progesterons betydning for vores krop og mindset, derudover underviser jeg i vores cyklus, og hvordan den påvirker os psykisk. Det er nemlig sådan, at de fleste kvinder oplever et større behov for at være hjemme, at få ro og slappe af, når vi har vores menstruation. Det kan have noget at gøre med vores høje niveauer af østrogen, og hvordan det blandt andet påvirker vores serotoninudskillelse.
LÆS OGSÅ: Lider du af forstoppelse?
PMS kan skyldes mange ting:
– Mangel på næringsstoffer
– Ophobning af affaldstoffer
– Lavt blodsukker
– Hormonubalance
– Ubalancer mellem østrogen/progesteron
– Stress
10 gode råd til mindre PMS!
1. Hvis du oplever for lidt østrogen i din krop, kan du booste med phytoøstrogener, som du blandt andet finder i græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam og mandler.
2. Oplever du de symptomer beskrevet overfor, så reducer gerne brugen af transfedtsyrer og raffinerede kulhydrater, især indtagelsen af sukker, hvidt mel og bordsalt. Spis godt med fibre og grøntsager gennem dagen for at booste dit immunforsvar og for at stabilisere frigivelsen af østrogen i blodet.
3. Et stabilt blodsukker kan også hjælpe dig udenom PMS-problemer. Jeg har lavet en e-bog til dig, som kan give dig gode ideer til, hvordan du kan skabe et stabilt blodsukker løbende gennem din dag.
4. Undgå eller begræns kaffe, alkohol, sort te og tobak.
5. Balancer dit hormonsystem og støt det på den naturlige måde! Test dit hormonsystem og find ud af, hvad du præcis skal gøre her!
6. Få gode byggematerialer. Støt din krop med kosttilskud. Spis gerne en god vitaminpille dagligt. Få eventuelt ekstra B-vitaminer, især B6, (100-200 mg dgl) og B12, magnesium (200-800 mg dgl.) og zink kan også hjælpe med at formindske dine menstruationssmerter. E-vitamin kan muligvis afhjælpe brystømhed, da det er en stærk antioxidant. Støt dit immunforsvar med ekstra C-vitamin (2-3 gr. dagligt fordelt ud på dagen, ikke depot).
LÆS OGSÅ: Reboot dine hormoner
7. Få masser af gode fedtsyrer, hav fokus på omega-3. Køb gerne Nordic Naturals omega-3 og få omkring 2-3 gr. dagligt.
8. Jeg ser store sammenhæng imellem affaldstofferne i din krop, PMS-tegn og menstruationssmerter. Jeg anbefaler dig derfor at støtte din kropsudrensning via en homøopatisk ampulkur!
9. Homøopati som Solidago virgaurea (gyldenris) og Taraxacum offcinalis blad (mælkebøtteblad) kan afhjælpe væskeophobninger. Angelica sinensis (kinesisk kvan) og Hormeel dråber fra Heel kan anbefales som generel kvindestøtte. Nervoheel fra Heel kan bruges til at skabe mere ro på nervesystemet og mod depression. Vitex agnus castus (kyskhedstræ), anbefales i forhold til for lidt progesteron i forhold til østrogen. Zingiber officinalis, (ingefær) til menstruationssmerter og optræk til hovedpine. Købes i helsekosten.
10. Motion og bevægelse frigiver endorfiner i din krop. Hormonet endorfiner bruger din krop som smertelindrende, og derfor er motion en god ide, hvis du oplever mange menstruationssmerter.
Fang Chloe på Facebook, Instagram eller på hendes hjemmeside.