”Man bliver tyk af at spise hurtigt”, ”Du skal drikke, før du bliver tørstig” og ”Hvis man træner, kan man spise, hvad man har lyst til uden at tage på”. Der er rigtig mange myter, og du har sikkert, lige som os, undret dig over, hvad der er sandt og hvad der er falsk.
Bente Klarlund Pedersen, overlæge og professor, og Morten Zacho, idrætsfysiolog, er forfatterne bag bogen ”100 myter om motion og vægttab”. De to deler ud af deres ekspertise, og understreger vigtigheden i, at vi bruger vores sunde fornuft, når man snakker om myter.
LÆS OGSÅ: Sundhed: Disse 6 ting skal du droppe i 2017
Vi her på ChriChri redaktionen, har været så heldige at få et kort uddrag fra bogen. For feder det du spiser om aftenen egentlig mere? Skal man springe sin aftensmad over? Bliv klogere på denne myte i nedenstående uddrag.
Nr. 5: Det, du spiser om aftenen, feder mere
Når vi er i energibalance, er vægten stabil over tid. Men langt de fleste af os er ikke i energibalance hver eneste dag. Man spiser måske mere i weekenden, eller hvis der er en fest. Og nogle dage motionerer man mere end an- dre. De fleste mennesker vil veje det samme i slutningen af ugen, som da den begyndte, selvom de ikke har været i energibalance dagligt.
Indtager man over længere tid mere energi, end man bruger, er man i positiv energibalance og tager på i vægt. Omvendt betyder en negativ energibalance over længere tid, at man vil opleve et vægttab.
Det har ingen mening at se energibalancen i forhold til de tre hovedmåltider. Hvis man alligevel gør det, så vil aftenmåltidet ofte være det største, og vi rører os ikke så meget, efter vi har spist. Hvis vi om aftenen ligger på so- faen foran fjernsynet, vil energien fra måltidet blive lag- ret i kroppen. Men noget af den opmagasinerede energi bliver brugt i løbet af natten, hvor vi faster og lever af den glukose og de fedtstoffer, som leveren og fedtvæ- vet frigiver. Efter morgenmaden og frokosten er vi typisk mere fysisk aktive og forbrænder energien fra disse mål- tider i løbet af dagen. Men det er energibalancen, der er afgørende for, om måltiderne feder eller ej.
LÆS OGSÅ: Sådan får du tarme i topform
Alt andet lige gælder det, at hvis man indtager en vis mængde ener- gi hver dag om morgenen, så vil det have samme effekt på vægten, som hvis man i stedet indtager den samme mængde energi om aftenen. Det er altså ikke korrekt, at det, du spiser om aftenen, feder mere.