Hvor usundt er det egentligt at spise brød?
Det spørgsmål jeg får stillet allermest er “Tina, må jeg spise rugbrød?” og dertil svarer jeg altid, at der ikke er regler for hvad du må og ikke må når det gælder mad. Lad derimod være med at sætte strenge regler for dig selv, for det kan i værste fald stresse mere end det gavner kroppen.
LÆS OGSÅ: Oplever du for meget syre i din krop?
Nå det så er sagt vil jeg anbefale, at du mærker efter hvordan kroppen har det de dage du eksempelvis ikke spiser almindeligt brød kontra de dage hvor du gør. Er der nogen forskel? Føler du dig anderledes i kroppen og maven? Og reagerer din krop på brødet?
Der er i udgangspunktet intet farligt i gluten (det som findes i hvedemel, durummel, grahamsmel osv.), men for dem som har en decideret allergi eller intolerance overfor gluten, kan det have en kæmpe indflydelse på helbredet og velværet, hvis de spiser gluten. Undersøgelser viser, at gluten både kan påvirke vores energiniveau, vores mentale tilstand, hudens tilstand, vores søvn, fordøjelsen og meget mere.
Måske vi i virkeligheden skal forsøge at spise endnu mere varieret end vi gør. Prøve at eksperimentere med nogle nye råvarer og se hvad det gør ved kroppen. Jeg siger det tit ”ryst posen og spis noget andet end du gjorde i går..” 🙂
LÆS OGSÅ: Det sunde alternativ til klassikeren Fish’n’Chips
Er du nu ikke til brød, eller er det én af de fødevarer du har fravalgt, kan du jo prøve mine grøntsagsboller. De er nemme at lave, og så giver de dig en form for brød. Det kan nemlig være tanken om at skulle undvære brødet der kan være svær at forligne sig med. Det behøver dog slet ikke at være besværligt at undvære brød, men man skal selvfølgelig kende nogle gode alternativer.
Kærligst Tina