Velkommen til en ny vinkel på sundhed, som tager udgangspunkt i DIG!
Nogle mennesker spiser med velbehag og godt udbytte noget, som for andre vil fungere nærmest som gift. I en periode trives du måske med én type livsstil eller i én relation, som en dag pludselig bliver usund for dig…
LÆS OGSÅ: 3 måder at forstå din stressreaktioner på
Vi er alle forskellige og ikke bare det, men vores vej til balance ændres også gennem forskellige faser i livet og for eksempel med årstiderne. Du kan ikke klamre dig til, hvad videnskaben fortæller dig, eller hvad den nyest sundhedstrend dikterer. Du må i stedet mærke efter i dig selv.
Din krop og dit sind er dine kompas, der fortæller dig, om du er på rette kurs eller behøver at ændre retning.
Du kan tjekke din sundhed ved at mærke efter, hvordan dit humør er og hvilke følelser, der findes i dig, både når du vågner og igennem dagen. Glade, positive og inspirerede tanker og følelser indikerer, at du er sund og fuld af livskraft, imens det modsatte er tegn på ubalance. Hvis du gennem længere tid har negligeret at lytte til dine ‘negative’ følelser, så kan fysisk sygdom opstå. Din krop reflekterer på den måde dit sind.
Hvis du for eksempel har været stresset eller syg, kan denne vinkel til balance måske virke uoverskuelig for dig lige nu. I så fald kan du søge støtte i den gamle sundhedstradition fra Indien ayurveda, der betyder livets videnskab.
Ayurveda fortæller os, at alt levende består af en særlig kombination af tre livsenergier, de såkaldte doshaer; vata, pitta og kapha, som vi må holde i balance for at bevare vores sundhed og høje livsenergi. Vi mennesker er netop forskellige, fordi vi hver især består af en særegen kombination af disse energier.
Derfor er der ifølge ayurveda ikke en rigtig eller forkert måde at leve på – der er en vej for os hver. Nogle trives med en hverdag, der for andre ville være stresset og andre spiser for eksempel uden problemer masser af kulhydrater. Nogle mennesker lever med fordel med to daglige måltider, imens andre har brug for 4-5 – for bare at tage nogle basale eksempler.
LÆS OGSÅ: Vi har fået ny sundhedsskribent! Mød Maria Juhl
Når du lærer principperne at kende og finder din særlige ayurveda-type, så kan du begynde at leve, agere og indtage, som støtter dig bedst, frem for hvad den nyeste trend dikterer.
Bliv inspireret af indlæggene om holistisk sundhed, skrevet af ayurveda ekspert Maria Juhl, her på Chri Chri hver 3. uge og bliv klogere på din egen ayurveda-type og vej til balance på www.mariajuhl.com
Foto: Sophie Gohr