Det betyder en god nats søvn egentlig!

En god nats søvn er meget mere end blot at nå at få sovet 7-9 timer hver nat.
Nu har eksperter inden for søvnmedicin og andre sundhedsområder, offentliggjort en ny undersøgelse som forklarer præcis hvad højkvalitets søvn i virkeligheden betyder. 

LÆS OGSÅ: 7 ting du kan gøre for at undgå søvnproblemer

Denne undersøgelse viser at man for at have en god nats søvn skal have;
Sovet i minimum 85 procent af den tid man har ligget i sengen, hvoraf det skal forventes at det tager 30 minutter eller mindre at falde i søvn (eller op til en time hvis man er 65 år eller ældre). Desuden skal man ikke være ude af sengen, på grund af toiletbesøg eller andet, mere end en gang om natten i højest 5 minutter (eller to gange om natten i 5 minutter, hvis man er 65 år eller ældre). Sidst men ikke mindst er det vigtigt at man bruger mindre end 20 minutter om natten på at være fuldstændig vågen efter man er faldet i søvn.  

Disse nye opdagelser er baseret på en fagfællebedømmelse af 277 søvnundersøgelser, hvor eksperter og specialister i søvnmedicin og medlemmer fra andre sundhedsorganisationer hver især har analyseret søvnundersøgelserne og alle er kommet frem til samme konklusion. Søvnkvalitetsindikatorerne er dog forskellige fra de ellers anbefalede timer, da der som nævnt er en forskel alt efter hvilken aldersgruppe man tilhører.

De nye søvnparametre er lavet for at få folk til bedre at forstå hvordan en god og sund nats søvn egentlig bør se ud. ”Nu mere end nogensinde, benytter folk sig af enheder som kan måle hvordan deres søvncyklusser ser ud, hvor de får en hel masse informationer, uden de egentlig får de redskaber de skal bruge for at forstå det.” udtaler en ekspert.

“Din søvn ser måske anderledes ud – og det er okay!”

”Den nye undersøgelser viser god kvalitetssøvn”, udtaler en neurolog med speciale i døgnrytme og søvnforstyrrelser, ”men ikke alles søvn ser ens ud” tilføjer hun. ”Bare fordi du ikke kan ramme de fire guidelines perfekt, betyder det ikke nødvendigvis at du har en dårligkvalitets søvn” siger neurologen. ”De fire guidelines er ment som noget man kan tage udgangspunkt i”.  

Hvis din søvn ikke lever op til de opsatte guidelines, er der dog grund til at få undersøgt hvad årsagen kan være og hvad man kan gøre for at forbedre søvnen – Som eksempelvis hvis du ligger vågen i alt for lang tid midt om natten, så kan det gøre en eventuel søvnløshed værre, hvis ikke du får gjort noget ved det.
Hvis du er vågen i mere end 20 minutter efter du er vågnet midt om natten, er det faktisk bedre at stå op og lave noget andet for at gøre dig afslappet. Det kunne eksempelvis være at lytte til noget stille musik eller læse en god bog. At ligge vågen i sengen kan give et usundt link imellem sengen og ikke at kunne sove.

Det at du ikke lever op til de angivne guidelines, kan også være et tegn på at du lider af en søvnforstyrrelse som endnu ikke er blevet diagnosticeret, såsom søvnapnø eller søvnløshed som kan blive kureret.

En anden vigtig indikator på at du har fået en god nats søvn, er hvordan du har det når du vågner og i løbet af dagen. Har du nogen grund til at føle at du kunne have sovet bedre eller føler du dig træt i løbet af dagen? Hvis svaret er ja kan det være en god idé at tale med din læge. At tale om sine søvnvaner er mindst ligeså vigtigt som at tale om diæt og motion.

”Meningen med resultaterne fra undersøgelsen, var ikke at diagnosticere hele befolkningen med en potentiel søvnforstyrrelse, men blot for at give dem nogle guidelines for hvordan en god nats søvn overordnet bør se ud.” siger en ekspert.

LÆS OGSÅ: Har du svært ved at falde i søvn?

Et andet vigtigt resultat fra undersøgelsen, er at det er nødvendigt at researche meget mere inden for emnet, for at få en bedre forståelse for hvad en god nats søvn egentlig er – Især i forbindelse med hvad det har af betydning for andre sundhedsmæssige aspekter.

”En bedre forståelse for søvnkvalitet, er nøglen til at finde ud af hvad god søvn overordnet er” afslutter en ekspert på området.

Kilde: Huffingtonpost 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet