Souping: Få ny energi med masser af suppe

Facts


Sandra Pugliese 

Sandra er kogebogsforfatter, autodidakt kok og madskribent i flere danske livstilsmagasiner. 

Souping er hendes 11. kogebog i rækken af bøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. 

Du kan købe bogen Souping – Det Nye Juicing her

I lang tid har vi fået tudet ørerne fulde af diverse juicekure, og hvordan en juicedetox er godt for kroppen. Nu melder en ny trend sig imidlertid på banen – souping! En suppedetox giver efter sigende øget energi og ikke mindst velvære. Suppe er nemlig en næringsrig ret og propfyldt med grøntsager. 

Man kan soupe på flere forskellige måder. Nogle vælger at starte ud med en detox på tre dage og bliver hooked på det, så de fortsætter i endnu syv dage for at udrense både krop og sind, mens andre foretrækker at have en eller to dage om ugen, hvor de souper. Hvad du føler bedst for, er det, du skal gøre. Allerede efter at have soupet i få dage vil du opleve, at du er mere energisk, og dit humør når helt nye højder. Går man all in på souping, spiser man suppe til morgenmad, frokost og aftensmad, og det kan være lige fra kolde, frugtbaserede supper til varme supper spækfyldt med grøntsager og forskellige ingredienser i form af eksempelvis fisk, kød, æg, nødder, tofu eller en masse andre ingredienser. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge som fyld til din suppe. Og alt efter hvor vidt du ønsker at tabe et par kilo eller ej, kan du jo tilsætte lidt ekstra fyld. 

Der er mange fordele ved at spise suppe. Først og fremmest får du styrket dit immunforsvar, takket være alle de antioxidanter, du får fra de mange grøntsager i supperne. Antioxidanterne forhindrer nemlig kroppens celler i at blive beskadigede. Endvidere vil du opleve en fantastisk mæthedsfornemmelse. Årsagen er balancen mellem grøntsagernes fibre, proteinerne, der bremser mavens tømning, og suppens store volumen, som alt sammen fylder mavesækken på behagelig vis. Ud over en god mæthedsfornemmelse vil du ligeledes undgå at blive dehydreret i løbet af dagen. De mange grøntsager og det eventuelt tilsatte vand gør, at suppen på eksemplarisk vis forsyner kroppen med væske. 

Souping er supernemt, og det behøver på ingen måde at være hverken dyrt eller tidskrævende. Størstedelen af opskrifterne er enkle og lige til at gå til, mens kogetiden maks er en halv time. På den måde er du sikker på, at der hurtigt kan komme mad på bordet i en travl og hektisk hverdag. Desuden kan du sagtens lave større portioner suppe ad gangen, så du eventuelt kan fryse rester ned til senere brug. Er man samtidig meget bevidst om bæredygtig madlavning, er souping også ideel. Størstedelen af alle de råvarer, man bruger, bliver nemlig brugt op, så intet går til spilde, og ydermere er sammensætningen af råvarerne hver især små delikate smagseksplosioner, som vil forkæle dine sanser og gøre dine smagsløg saglige. 

Én ting, der muligvis vil overraske, når man kigger nærmere på suppernes indhold, er fedtindholdet. Det kan umiddelbart synes højt, men det er afstemt, så hver suppe er ernæringsmæssigt afbalanceret. Sunde fedtstopper er nemlig en af de vigtigste komponenter, da det indgår i opbygningen af velfungerende celler i hele kroppen, det styrker kredsløbet, mætter godt, og så er det altafgørende for, at du kan udnytte suppens øvrige gode komponenter på bedste vis. Når først du har forkælet dig selv med suppe i et par dage, vil du sprudle af energi. 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være