Tina Lykkegaard
Tina er under uddannelse til holistisk hudterapeut og arbejder til dagligt med at vejlede omkring skønhed og sundhed gennem hendes online vejledning.
Se mere til Tina på Instagram under navnet @tinalykkegaard eller på hendes website www.tinalykkegaard.dk
Argh!! Har du også hørt det? Jeg har tænkt mig at komme med nogle ret vigtige informationer, som du måske ikke havde tænkt på eller kendte til.
Sommetider hører jeg nogle ting, hvor jeg ikke synes det er nuanceret nok, eller at man ikke har tænkt nok over det udsagn, som man kommer med. Frugt indeholder ganske vist frugtsukker, og nogen mere end andre. Men frugt er pakket ind i nærende fibre til din fordøjelse, og vitaminer og mineraler som din krop har brug for.
LÆS OGSÅ: Forstår du hvad kroppen prøver at fortælle?
Bær indeholder mindst frugtsukker, og specielt de mørke bær er ret interessante. De indeholder store mængder af antioxidanter, som er med til at beskytte kroppens celler. Antioxidanter er også de stærke indre soldater, som vi har brug for og som vi får igennem kosten hver eneste dag.
Frugt indeholder som sagt frugtsukker, og det der kan ske når man spiser (STORE) mængder af frugt er, at du kan tage på i vægt. Men så snakker vi også rigtig meget frugt.
Nogle (specielt) kvinder er dog meget følsomme over for frugtsukkeret, hvor deres blodsukker hurtig vil stige, hvilket kan give kortvarig energi og øget trang efter sukker, når blodsukkeret er faldet igen. Det er ikke hensigtsmæssigt, så en god regel er, at spise lidt sundt fedt til, når du spiser frugt. På den måde holder man blodsukkeret stabilt.
LÆS OGSÅ: Derfor ændrer din hud sig hele tiden
Det samme gælder når du laver smoothies. Her skal du gerne tilføre lidt sundt fedt evt. fra 5-10 nødder, en halv avokado eller en spsk. hampefrø. Jeg anbefaler 2-3 stykker frugt om dagen og gerne bær eventuelt fra frost.
Ha’ en dejlig weekend!
Kærligst Tina