De fleste af os drikker ikke nok vand! Vi ved godt at vi bør, men af en eller anden grund får vi ikke lige prioriteret det og det betyder at vores krop reagerer ved at sende os en masse signaler om at vi har brug for mere vand.
LÆS OGSÅ: 7 fordele ved at drikke et glas vand om morgenen som det første
En gennemsnitslig voksen kvindes krop består af mellem 55-60 procent vand, hvilket lige præcis er grunden til at vi bør drikke masser af vand for at holde os hydreret – og det giver jo meget god mening at vores krop så også fortæller os når vi ikke har fået nok vand, fuldstændig ligesom bilen lyser og blinker når noget er galt. Får du nok vand? Hvis du er i tvivl så læs med her og få de advarselssignaler som du bør holde øje med. Din krop fortæller dig at du har brug for mere vand hvis du lider af disse 9 ting.
1. Din hud er tør og creme hjælper ikke
Det er normalt at ens hud ændrer sig med årstiderne. Om vinteren kan vi godt føle at vores hud er kedelig og livløs. Det som ens hud har brug for, for ikke at blive tør er nemlig sebum (olie) og huden burde derfor reagere på anvendelse af fede cremer.
Hvis det ikke hjælper og din hud (uanset årstid) bliver ved med at være tør og sprukken, på trods af at du smører den ind i litervis af creme, så bør du måske tage en tår vand (eller måske en del). Når ens hud mister sin glans på grund af dehydrering, så er det eneste den har brug for at blive vandet!
2. Din mund er tør og klistret og du er voldsomt tørstig
Det virker lidt indlysende at nævne, at hvis du ikke har fået nok vand, så kan det godt være at din mund og tunge føles lidt mere tør og klistret end normalt. Det er dog meget normalt at folk overser dette tegn! Hvis du også pludselig føler dig meget tørstig, er det faktisk et tegn på at du har været dehydreret i et godt stykke tid. Uanset hvad tilfældet er, så skynd dig at drikke noget vand (også fordi det virkelig giver dårlig ånde!).
Det er dog værd lige at nævne at tør mund og ekstrem tørst, kan være tegn på andre mere seriøse problemer. Hvis dine symptomer ikke er forsvundet efter et par dage med seriøst vandindtag, så bør du måske tage et smut forbi lægen.
3. Du har hovedpine
Det er en af de værste følelser! Dit hoved dunker og for hvert minut kan du mærke at det bliver værre. Det gør det svært at fokusere og du bliver hurtigt utålmodig. Heldigvis kan det ikke bare forhindre hovedpine, men også hjælpe med at kurere den, bare ved at drikke en masse vand. Forskning viser faktisk at hovedpine er et typisk tegn på at man er dehydreret og at et generelt for lille indtag af vand direkte kan føre til migræne!
4. Du er træt og sløv hele tiden
Hold øje med dine daglige rutiner, for at se om du får nok søvn hver nat. Hvis du sover godt, men stadig føler dig træt og sløv hele tiden, kan det være fordi du er dehydreret. Træthed kan i høj grad have en indvirkning på hvor godt tilpas du føler dig og har som regel også en indvirkning på dit koncentrationsniveau. Det kan også få dig til at føle dig klodset og konstant ramt af ulykker. Selvfølgelig er der ingen der har lyst til at have det sådan, men heldigvis kan det blive bedre ved at du bare drikker mere vand i løbet af dagen.
5. Du tager på i vægt
Tro det eller lad vær, men føler du at bukserne strammer lidt, så kan det være et tegn på at du ikke får nok vand. Forskning har vist at hvis man drikker så lidt som 500 milliliter vand om dagen, kan det booste dit stofskifte med op til 30 %. Det er derfor heller ikke overraskende at mange sundhedseksperter råder at øge vandindtaget markant når de giver gode råd om vægttab. Desuden mener forskere at selv en mild form for dehydrering kan få dig til at tro at du er sulten, selvom du bare er tørstig. Hvis du drikker et glad vand eller to inden du skal spise, så vil du føle dig mere mæt og derved spise mindre.
6. Du lider af forstoppelse
Det kan godt være at det er lidt for meget at snakke om, men hvis du har svært når du går på toilettet, så kan det godt være at du bare skal blive bedre til at drikke vand. Rent biologisk set, har din krop brug for væske, for at kunne transportere affaldsstoffer ud af kroppen, så hvis du ikke har fået nok at drikke, så er det naturligt at du vil føle dig lidt forstoppet. Rent faktisk så er dehydrering, den mest almindelige årsag til kronisk forstoppelse. Det bedste du kan gøre er derfor at gøre det til en vane at drikke rigeligt vand og så vil du formentlig se en forbedring. Hvis ikke så tag en tur forbi lægen, for at få undersøgt om der er noget andet galt.
7. Du har haft urinvejsinfektion
Enhver der har prøvet at have en urinvejsinfektion, ved at det er noget af det mest ubehagelige man kan opleve. Urinvejsinfektioner opstår af flere forskellige årsager, men det skyldes ofte at bakterier der er kommet ind i kroppen ved samleje eller hvis man har tørret sig forkert. En anden kæmpe årsag til urinvejsinfektioner er dog dehydrering. Hvis du drikker rigeligt med vand, vil det skylle bakterierne ud gennem blæren og derved forhindre en infektion. Som de fleste nok ved, kan man se på farven på ens tis hvorvidt man drikker nok vand eller ej – Jo lysere jo bedre! Hvis du tror du har en infektion, skal du dog selvfølgelig tage til lægen og drik masser af vand.
8. Du føler dig irriteret og småsur
Er du i dårligt humør? Det vil måske komme som et chok, men et glas vand kan simpelt nok gøre dig i bedre humør. Forskning viser at dehydrering kan føre til neurologiske ændringer i ens adfærd, som gør det sværere at koncentrere sig og samtidig gør en irriteret.
Endnu mere chokerende er det at man faktisk kun behøver at være 1 % under det optimale vandindtag for at få de negative adfærdsændringer. Så næste gang du føler dig irriteret og småsur uden du ved hvorfor, så drik et stort glas vand (eller to!) og se om dit humør ikke ændrer sig.
9. Du har muskelkramper
Muskelkramper kan det være meget irriterende, frustrerende og smertefulde. Det som man normalt vil gøre er at prøve at strække ud eller massere de ømme muskler, men hvad du i virkeligheden bør gøre, er meget mere simpelt. Selvom der er noget diskussion om det, så viser forskning ligheder mellem dehydrering og muskelkramper. Det skyldes at vores blodcirkulation bliver langsommere når vi drikker for lidt vand. For at kompensere for det manglende vandindtag, flytter kroppen så væsken væk fra vores muskler og hen til mere vigtige organer for at beskytte dem, hvilket fører til muskelkramper. Det kan forværres hvis man sveder meget, hvilket også er grunden til at det er så vigtigt at man drikker ekstra meget vand når det er varmt og når man træner.
LÆS OGSÅ: Er du også kaffesyndig? Derfor skal du drikke mere vand!
Hvordan ved man så om man får nok vand?
Det er svært at sige præcis hvordan man skal vide at man får nok vand, for der er så mange forskellige meninger om hvordan man kan sikre sig det. De fleste af os kender anbefalingerne om at drikke 2 liter vand om dagen, men det afhænger af mange forskellige parametre såsom køn, højde og vægt. Hvis du sveder meget, skal du selvfølgelig også øge dit vandindtag, men ellers så hold dig til din sunde fornuft. Hvis det føles som om du har fået nok vand, så respekter din krop.
Husk at hvis du føler dig tørstig, så er det nok fordi du er tørstig og føler dig lidt dehydreret. Hvis din mund føles tør, så drik noget vand for at komme tilbage på sporet!
Kilde: Thelist.com