Maria Juhl
Maria er certificeret inden for holistisk sundhed, yoga og ayurveda, hos Deepak Chopra på Chopra Center University i Californien. Hun har haft sit eget firma siden 2006, hvor hun coacher og underviser firmaer og private inden for sund livsstil.
Hør Deepak Chopra fortælle om Marias arbejde her.
Hvorfor taber jeg mig ikke, selvom jeg spiser rigtigt og motionerer? Hvorfor er jeg ikke glad, når jeg vågner til en ny dag, selvom jeg gør og har alt det ‘rigtige’?
LÆS OGSÅ: Vrede – den forløsende & forbudte følelse
Du har prøvet alt. Den sunde livsstil med de helt rigtige smoothies, kalorietælling og fitness. Eller løbeture, poweryoga, raw food, stenalderkost… eller…
Alligevel har du ikke tabt de ekstra kilo, du så gerne vil af med, eller måske føler du alligevel ikke dyb indre livsglæde. Hvad gør jeg galt, tænker du måske?
Vi lever i høj grad i en kultur, der tror på, at vi skal fikse vores ubalancer med mere eller hårdere. De fleste tænker på automatpilot, at hvis jeg nu træner mere og hårdere og kontrollerer mit madindtag mere, så bliver jeg sund og rask.
Ayurveda fortæller os ligeud, at vi gør klogt i at droppe ‘det skal gøre ondt før, det gør godt’-tankegangen. At vi modsat opnår større sundhed ved at beroligere vores nervesystem, lade vores opmærksomhed søge ind og mærke os selv dybere.
Der er nemlig mange fordele ved at berolige sindet og mærke vores krop. Når vores sympatiske nervesystem falder til ro, så stimuleres det parasympatiske nervesystem, som blandt andet sørger for at vores immunforsvar og fordøjelse fungerer mere optimalt. Det virker i sig selv både slankende OG giver boost af livsenergi og -glæde.
Derudover mærker vi helt naturligt, hvad der er godt for os at spise, gøre og tænke, når vi er i kontakt med os selv. Og ja, det er desværre helt normalt at gå rundt i livet fra aktivitet til aktivitet eller fra tanke til tanke UDEN at mærke os selv. Det er lidt af en folkesygdom, at vi tror, at al vores værdi ligger i det ydre – i dét vi gør og præsterer. Ayurveda anbefaler os i stedet at prioritere vores indre tilstand.
En balanceret indre tilstand handler om et roligt og balanceret sind, som igen hænger sammen med følelsesmæssig ligevægt. De fleste af os udvikler usunde vaner som for eksempel overtræning og spiseforstyrrelser (nu forklædt som sundhed) netop for at dulme det galoperende tankespind eller de svingende følelser. Når der er ro indeni, så giver det simpelthen ikke længere mening at gøre eller spise noget, der er mindre end ren kærlighed til os selv og vores krop.
Den mad, vi spiser, og den type motion, vi vælger at tage til os, fra en balanceret indre tilstand, vil være den, der er sund for os og som støtter vores krop til den rette vægt og et løftet humør.
Den mest direkte vej til et roligt nervesystemet er meditation. Undersøgelser har desuden vist, at det område i hjernen, der har med følelsen af fællesskab og samhørighed at gøre aktiveres under meditation. Med andre ord giver meditation os større forbindelse og mere nærvær ikke bare med os selv men også med vores omgivelser. Følelsen af adskillelse og at skulle være på vagt, som vi ser i tankegangen ‘os og dem’, mindskes og følelsen af samhørighed øges. Og igen handler det ikke om antal af venner på Facebook eller hvor mange familiemedlemmer, vi har omkring os, men om den indre følelse af forbindelse, som projiceres i verden omkring os.
LÆS OGSÅ: Jamie Oliver: 10 tips til en sundere hverdag
Hør hvorfor og hvordan du skal meditere i Maria Juhls næste gratis webinar søndag den 30. maj kl. 16-17. Tilmeld dig her og modtag med det samme en kort guidet meditation.