10 ting du måske ikke vidste om din mavetarmflora

Mavetarmfloraen har en stor betydning for vores krop, men hvad er det egentlig, og hvilken indvirkning har det på vores velvære. Vi har haft fornøjelsen af at interviewe diætist og ekspert i mavetarmflora, Mia Lerche Schomacker, som nedenfor deler sin viden og gode råd med dig.

LÆS OGSÅ: Dette vidste du ikke om tarmsystemet

Mavetarmfloraen henviser til den naturlige forekomst af bakterier, som eksisterer primært i tyktarmen. Her lever der over 100 billioner bakterier, hvoraf der findes op til 1000 forskellige slags, da vi alle har hver vores unikke sammensætning. Faktisk er der så mange bakterier i vores krop, at de udgør 1-2 kg af vores samlede kropsvægt, hvilket svarer til at der i ét enkelt gram afføring, er flere bakterier, end der er mennesker i hele verden.

Her får du 10 ting, du måske ikke vidste om din mavetarmflora..

1. En sund mavetarmflora er godt for dit immunforsvar.

Bakterierne i vores mavetarmflora er med til at bekæmpe skadelige bakterier, som vi får fra vores omgivelser. Det gør de ved at udkonkurrere de skadelige bakterier og tage deres plads, samt ved at mælkesyrebakterierne sænker surhedsgraden i tarmen, så de skadelige bakterier ikke kan overleve. Omkring 70 % af vores immunforsvar er placeret i tarmen, som er netop der, hvor der findes flest bakterier i kroppen.

2. Din kost har stor indvirkning på din mavetarmfloras sundhed.

Bakterierne i din mavetarmflora elsker ufordøjelige kulhydrater såsom de kostfibre, som især findes i frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner, frø, brune ris, kartofler, havregryn og fuldkornsprodukter. Så hvis du ønsker en sund mavetarmflora, bør du spise sådanne produkter samt sørge for at din kost er varieret, og følger Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger. Visse yoghurtprodukter såsom kefir er desuden tilsat gavnlige bakterier, hvilket muligvis kan bidrage til en sund tarmflora. Et godt råd er, at toppe din yoghurt eller kefir med frugt, nødder, havregryn, kerner, frø eller mysli, så du på den måde samtidig kan indtage ufordøjelige kulhydrater, som bakterierne kan leve og formere sig af.

3. Ensidig og usund kost, giver en usund mavetarmflora.

Spiser du en ensidig og usund kost, med et stort indtag af fastfood, sukkerholdige morgenmadsprodukter, snacks, søde sager og store mængder lyst og fiberfattigt brød, pasta og ris, kan det have en stor indvirkning på din mavetarmfloras sundhed. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at få en sund og varieret kost.

4. Ekstrem renlighed kan ødelægge din mavetarmflora.

Er du ekstremt renlig, kan det begrænse mængden af gode bakterier i kroppen, da det kan gøre det umuligt for de gavnlige bakterier at finde ind i kroppen. Du skal derfor passe på med et overdrevet forbrug af desinficeringsmiddel, medmindre der er tale om steder såsom sygehuse, hvor der er stor risiko for smitte af skadelige bakterier.

5. Medicin kan have negativ indvirkning på din mavetarmflora.

Et hyppigt indtag af især antibiotika, kan være skadeligt for din mavetarmflora. Biotika er et andet ord for bakterier, så antibiotika er som ordet ligeledes antyder, et middel som ikke blot dræber de skadelige bakterier, men også de gode bakterier. Er du nødsaget til at indtage store mængder antibiotika, kan det være en fordel samtidig at supplere med tilskud af gavnlige bakterier. Dette kaldes Probiotika, og kan købes her

6. Din mavetarmfloras sundhed bestemmes allerede ved fødslen.

Når vi fødes, udsættes vi for en lang række bakterier fra vores mor og fra de omgivelser, vi møder. Disse er med til at skabe den grundlæggende sammensætning af bakterier, som findes i vores krop.

7. Problemer med mavetarmfloraen hænger ofte direkte sammen med kost og motion.

Sammenspillet mellem tarmflora og mavetarmproblemer er ret kompliceret, og er desuden ikke fuldkommen klarlagt. Hvis man oplever mavetarmproblemer, er det først og fremmest værd at kigge på ens kost og livsstil. Regelmæssige måltider med højt fiberindhold er blandt andet både med til at skabe en sund mavetarmflora og til at forbedre vores generelle mavetarmfunktion.

8. Irritabel tyktarm kan afhjælpes ved kost- og livsstilsændring. 

Lider du af irritabel tyktarm, bør første løsning altid være at omlægge din kost og livsstil til en sundere retning. Hvis dette ikke mindsker symptomerne, kan det være nødvendigt at øge indtaget af kostfibre (eventuelt som tilskud), begrænse dit indtag af koffein, alkohol og drikke med kulsyre samt dit indtag af sukker, fastfood og andet meget fedtholdig mad. Herudover er det vigtigt, at du sørger for at have et regelmæssigt måltidsmønster i rolige omgivelser, samt sikre hyppig motion og gode toiletvaner. 

Forsvinder symptomerne stadig ikke, kan det være nødvendigt at afprøve visse former for medicin eller kosttilskud. En anden mulighed er diæten Low FODMAP diet, som du kan læse mere om i Mia Lerche Schomackers bog ‘Sund Mave – Low FODMAP Diet’, som du kan købe her. Overvejer du at afprøve dette, bør du dog opsøge en diætist med specialuddannelse i diæten.

9. En usund mavetarmflora kan føre til flere forskellige sygdomme.

Forskning tyder på, at en lang række sygdomme, såsom diabetes, fedme, allergier, kronisk træthedssyndrom, cancer, autisme og mavetarmproblemer hænger sammen med en uhensigtsmæssig mavetarmflora.

10. Din mavetarmflora kan have indvirkning på dit psykiske helbred.

Man mistænker, at en uhensigtsmæssig mavetarmflora, kan påvirke vores psykiske helbred og i den forbindelse øge risikoen for angst, depression og stress. Forskning med mus har yderligere vist at sammensætningen af tarmbakterier, ligeledes har betydning for præstationsevne i tests, hukommelse, humør samt den psykiske tilstand.

LÆS OGSÅ: Sådan får du tarme i topform

___________

Mia Lerche Schomacker arbejder til dagligt med kost og forskning indenfor irritabel tarmsyndrom samt kvindesygdommen endometriose, og har i den forbindelse skrevet bøgerne ‘Behandling af irritabel tarmsyndrom – i et diætetisk perspektiv’, som du kan købe her, samt ‘Et godt liv med endometriose – gennem kost motion, motion og mindfulness’. 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive