6 underlige ting der bidrager til vægttab

Prøver du også desperat at tabe de sidste par kilo inden bikinisæsonen for alvor går i gang, men uden held? Det har vi alle nok prøvet på et eller andet tidspunkt – På trods af at vi spiser sundt og sveder i fitnesscenteret flere gange om ugen.. Vi har fundet nogle lidt usædvanlige måder, du kan bruge til at booste dit vægttab, som du formentlig ikke har hørt om – og så er de endda baseret på research!

LÆS OGSÅ: Jamie Oliver: 10 tips til en sundere hverdag

Husk dog lige at der selvfølgelig skal mere til end blot disse 6 råd. Når det så er sagt, så vil det give dig det lille boost du mangler, hvis du tilføjer dem i din daglige rutine!

1. Duft til vanilje

Smage- og lugtesansen går hånd i hånd. Hvis du dufter til noget lækkert, er der stor sandsynlighed for at du også vil få lyst til at spise det. Heldigvis er det modsatte også sandt, så hvis vi lugter noget udelikat, vil vores appetit for det meste også forsvinde. 

Selvom det er de færreste der synes at vanilje dufter ligefrem uappetitligt, kan det dog hjælpe dig med at få styr på din lyst til søde sager. Det skyldes at den søde duft, har en afslappende effekt på den del af din hjerne hvor dine cravings bor. Så hvis det er de søde sager som er din guilty pleasure, så er det værd at investere i et lækkert vanilje duftlys.

2. Spis af farverige tallerkner

Det du kommer på din tallerken, har selvfølgelig en stor indvirkning på din vægt. Undersøgelser viser dog at farven på din tallerken kan have betydning for hvor meget du spiser. Det er nemlig sådan at hvis du spiser af en tallerken som er samme farve, som den mad du spiser, så serverer du 30 % mere mad, end hvis du spiser af en tallerken i en anden farve end din mad – Især blå skulle være effektiv (nok fordi der ikke er så meget blå mad, hvilket betyder at din hjerne ikke bliver så fristet..)

Vil du tage det skridtet videre, så hjælper det også at have dækservietter i en anden farve end din tallerken, for at spise endnu mindre.

3. Overvej hvem du spiser med

De som du spiser og omgås med generelt, kan have en indvirkning på din livsstil. Hvis du omgås en ven som er overvægtig, er der ifølge undersøgelser hele 57 % chance for, at du også bliver overvægtig. Det samme gælder hvis din kæreste er overvægtig. Undersøgelser viser nemlig, at den mængde mad som dine omgivelser spiser, hurtigt kan blive normen i dit liv. Det betyder ikke at du er nødt til at finde nogle nye venner, men at du bør være mere opmærksom på hvor meget dine venner påvirker dig.

4. Skriv ned eller tag et billede af alt hvad du spiser

Mange slankeprogrammer opfordrer dig til at skrive ned hvad du spiser, for at holde dig ærlig omkring hvad og hvor meget du spiser. Det kan også vise hvor de ekstra kalorier sniger sig ind henne eller om du spiser større portioner end du egentlig er klar over.

En anden måde at holde styr på dit madindtag, er ved at tage et billede af den, inden du spiser. På den måde bliver du nødt til at stoppe op og tænke over dine valg, hvilket kan opmuntre dig til at ændre dine spisevaner. En maddagbog derimod udfyldes som regel flere timer efter måltidet og mister dermed sin effekt på det punkt.

5. Lad gryderne stå i køkkenet

Ude af syne, ude af sind.. Når maden ikke står lige foran næsen på os, kan det være nemmere at nøjes med en enkelt portion. Hvis du lader gryderne stå i køkkenet, vil du også være nødt til at rejse dig fra bordet og gå ud i køkkenet, for at tage en ekstra portion, hvilket ofte er nok til at du ikke gør det. Hvis du alligevel beslutter dig for at tage en ekstra portion, vil den lille tur ud i køkkenet, alligevel give din hjerne lidt ekstra tid til at registrere at din mave er fuld.

LÆS OGSÅ: Den store kosttrendguide: hvilken trend er du til?

6. Dæmp lyset når du spiser

Har du nogensinde tænkt over at når du tager ud og spise på en restaurant, så er lyset ofte dæmpet, hvorimod hvis du suser forbi den lokale McD for at spise, så er lyset skarpt, hvilket viser sig at være et klogt træk for fastfoodbranchen.

En undersøgelse fra 2012, viste at hvis man dæmpede lyset på en fastfoodrestaurant, spiste gæsterne væsentligt mindre end hvis lyset var skarpt. Selve ordren ændrede sig ikke, men mængden af mad de spiste gjorde. Det viste sig at det dæmpede lys, gav en mere afslappet og rolig atmosfære, som fik gæsterne til at spise i længere tid, hvilket gjorde at de følte sig mætte og derfor levnede mad på tallerkenen. Prøv derfor at skrue ned for lysstyrken derhjemme næste gang du spiser, og se om det ikke også vil have en indvirkning på hvor meget du spiser.

Kilde: Popsugar 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være