Vrede – den forløsende & forbudte følelse

Facts


Maria Juhl

Maria er certificeret inden for holistisk sundhed, yoga og ayurveda, hos Deepak Chopra på Chopra Center University i Californien. Hun har haft sit eget firma siden 2006, hvor hun coacher og underviser firmaer og private inden for sund livsstil.

Hør Deepak Chopra fortælle om Marias arbejde her

www.mariajuhl.com

@live_more_struggle_less

livemorestruggleless

Du har været trist, nede eller måske ligefrem depressiv i en periode, og pludselig bliver du vred! Typisk vil din vrede rettes udad og ofte mod din kæreste, dit barn eller andre helt tæt på dig. Du er ikke stolt af at indrømme det, men faktisk giver denne vrede dig forløsning og lettelse… Kender du det?

LÆS OGSÅ: 3 måder at forstå din stressreaktion på

Ofte skammer vi kvinder os over at føle vrede, især hvis den er rettet mod nogen, vi elsker. Hvis vi er af pleaser-typen (dem, der gerne vil passe ind og sikre sig at alle andre er glade), så føles det direkte forbudt at vise denne side. Men faktum er, at følelsen vrede har en power og energi i sig, som løfter os fra en tungere følelsesmæssig tilstand som ked-af-det-hed, tristhed, sorg eller depression.

Når vi er triste, så bliver vi apatiske, og selvom det ofte er nemmere for vores omgivelser at være omkring os i denne tilstand, så vil det blot grave vores sorte hul dybere, hvis vi bliver hængende her og undertrykker vores følelser. At lade vreden komme til orde vil være en vej mod healing.

Men selvfølgelig skal vi ikke blive hængende i vrede og bebrejde andre dét, vi synes er svært. Hvis vi tillader os selv at blive vrede, og tør udtrykke denne følelse overfor vores tætte relationer (velvidende at det ikke er deres ‘skyld’), så vil accepten bringe os videre op af følelsernes stige til måske blot let irritation og dernæst til håb og tillid til, at lysere tider er på vej. Og fra håbet og tilliden er der ikke langt til livsglæde, begejstring og entusiasme igen…

Når vi udtrykker vores følelser, så kommer vi for det meste forbavsende hurtigt videre. Tricket hedder accept! Accept af den vi er, vores følelser og det faktum, at vi er hele mennesker, der rummer hele spektret af følelser og farver på paletten – heldigvis!

Foruden at være hele så er vi mennesker heldigvis også forskellige, så der vil være nogle af de tungere følelser, du kender bedre end andre.

Der findes heldigvis redskaber, vi kan ty til, når vi har brug for at løfte os selv op af følelsernes stige fra tunge følelser til de glade og lette, som vi dybest set længes efter.

LÆS OGSÅ: Kirsten Lynggard: Derfor er det vigtigt at elske sig selv

Du har mulighed for at deltage i Marias gratis webinar onsdag den 12. april kl. 17-18 om, hvordan du kan optimere din generelle sundhed gennem følelsesmæssig balance. Du vil få indsigt i dine egne typiske reaktionsmønstre, og hvordan du finder balancen igen. For ifølge ayurveda, livets videnskab, så handler sundhed ikke kun om ydre faktorer som kost og motion, men i ligeså høj grad om dit indre klima.

Tilmeld dig her og du modtager med det samme en guidet øvelse, der hjælper dig med at acceptere og forvandle dine følelser.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet