Solen skinner, fuglede kvidrer og alle sommerens aromaer fylder os med positiv energi. Det er en genial tid til at træne udendørs! Anne Bech tager os med udenfor og viser os 3 nemme øvelser, som du kan lave ved hjælp af en enkelt stol. Hvem siger også, at udendørs træning kun kan bestå af en løbetur? Mere avanceret er disse øvelser heller ikke, du kan lave dem i baghaven eller tage en pause fra løbeturen, så længe du har en bænk eller en stol i nærheden.
LÆS OGSÅ: Maria Juhl: Sådan får du mere energi
Vi træner hele kroppen: – Ben, mave og arme.
Øvelse 1: Ben og baller
Brug en bænk eller skridsikker stol, der placeres op af væggen. Stil dig op og bøj i benene. Dine knæ må ikke komme for langt udover tæerne. Du støtter dit ene ben ned og går tilbage til udgangspositionen. 8 på hvert ben – 16 gentagelser i alt.
Øvelse 2: Mave
Brug din bænk og læn dig en smule tilbage. Din mave skal føles spændt under hele øvelsen. Stræk benene og placer hænderne i nakken. Twist nu din ene albue mod modsatte knæ. Nu til den anden side. 10 på hver – 20 gentagelser i alt.
Øvelse 3: Arme
Bliv siddende på bænken/stolen. Placer hænderne ved siden af din hofte. Benene godt fremad og sæt dine hæle i. Numsen skal udover bænken, så du hænger. Spænd i maven og bøj i armene, så de rammer omkring 90 grader. Stræk armene igen. Jo længere væk dine ben er, jo hårdere er øvelsen. Lav 12 styk, gerne 15.
Gentag de tre øvelser tre gange, så du kører en form for cirkeltræning. Hårdt, men effektivt 😉