Lider du af stress?

Facts

Chloe hjælper til dagligt kvinder ud af hormonelle ubalancer, depression og kropsskam. Chloe er stifter af Health Mentor Uddannelsen, hormonforløbet: Skab naturlig (hormon)balance og online forløbet Simple Detox. Hun er fast skribent på ChriChri, hvor hun med en holistisk tilgang lærer os alle om sundhed, hormoner og opbyggelse.

Otte ud af ti i Danmark har symptomer på stress. Man kan vel godt sige, at det er blevet lidt af en dille for os at have travlt, men er det nu så sundt for vores indre system?
Det værste er jo, når vi bliver ved og lige pludselig ikke kan stoppe igen. Måske kender du det? Du føler først, at du har styr på det og kan blive ved, dernæst bliver det mere en kontrol-ting for dig, for at tingene kan køre på skinner, og dernæst bliver du afhængig af det og nu kan du ikke stoppe den onde cirkel.

Måske har dine nærmeste sagt, du skal stoppe, italesat at du har ændret dig, er mere irriteret, sur og tvær, og måske føler du dig ikke længere lykkelig?

Er dette dig? Så læs gerne videre. Jeg har nemlig tænkt mig at give dig lidt insider-viden.

De to forskellige stresstyper
Du kender til den akutte stress, som også kaldes den sunde stress. Det er den stress, du mærker, når du ser, at du er ved at få en parkeringsbøde, dit barn er ved at løbe ud på vejen, eller at du er ved at komme forsent til et møde.

Kronisk stress er til gengæld nedbrydende for din krop. Det er en stressform, du har været i alt for længe, måske i årevis. Det er den stress, som du kan mærke indvendigt, måske som sitren i kroppen, hjertebanken, nervøsitet, kontrol, hovedpine med mere. Det er ofte stress på celleplan, som giver frie radikaler og er svært at bryde ud af igen. Et eksempel kunne være, at du har en fridag med din familie, men du kan simpelthen ikke slappe af og komme ned i gear – du stresser, dit nervesystem er på overarbejde, og du har ikke ro oppe i hovedet – også selvom du ikke skal lave noget. Ofte er denne stress startet af udefra kommende ting som chok, arbejdsbyrder, arbejdsmiljø, økonomi, sygdom i den nærmeste familie eller andet.

Dine binyrer og stresshormoner
Dine binyrer er de to kirtler, som overordnet styrer dine stress hormoner.De sidder omme i lænden på dig, lige over dine nyrer. De er med til at styre din væske- og saltbalance, din evne til at reagere på fare, dit blodtryk, immunforsvar og meget mere.

Binyrerne følger signaler fra hypothalamus og hypofysen, de er ansvarlige for udskillelsen af ​​kortisol, en type essentiel glucocorticoid steroidhormon, som også kaldes “stresshormonet”, da det aktiveres under ‘kamp og flugt’. Kortisolniveauer er højst om morgenen omkring kl. 6.00-7.00 og lavest om natten. Kortisol har afgørende betydning for en række af kroppens funktioner, bl.a. regulere de kroppens vand, salt, fedt, kulhydrat- og proteinbalance.

Kortisol hjælper dig med:
– At holde dig vågen og opmærksom
– Giver energi og overskud
– Holder stofskiftet igang (det hjælper med at forbrænde fedt til energi)
– Balancere blodsukkerniveauerne (da det giver cellerne mulighed for at optage og bruge glukose til energi)
– Reducerer inflammation og hjælper med helbredelse
– Balancering af væskeniveauer baseret på salt og vand indtag
– Bidrager til kontrol over blodtryk
– Hjælper med mange kognitive processer som læring, hukommelse og formulering
– Tillader os at reagere på og undslippe opfattede farer
– Hjælper med at udvikle fosteret under graviditeten
– Ved fysisk eller følelsesmæssig stress, en dårlig livsstil, for lidt søvn eller sygdomme og infektioner får binyrerne besked fra hypofysen via hormonet Adrenocorticotropic hormon (ACTH) på, at de skal pumpe mere kortisol ud, end normalt.

Problemet med kortisol og kronisk stress er, at vi ikke lever i stenalderen længere. Vi møder ikke en løve eller bjørn i vores dagligdag, som vi skal kæmpe mod, men vi møder i stedet dagligt store forhindringer, problemer og udfordringer, som skal løses på bedste vis. Dette kan sætte kroppen i ‘kamp/flugt system’. Sensoriske nerveceller passerer opfattelsen af ​​en trussel eller stress fra miljøet til hypothalamus i hjernen. Dette signalerer hypofysen og binyrerne begynder at producere mere kortisol. Ifølge en undersøgelse foretaget af Genetics Learning Science Center er det at have høje niveauer af kortisol nedbrydende for kroppen, da det aktiverer kamp eller flugt systemet og midlertidigt lukker normale reproduktive, fordøjelses- og immunfunktioner.

Hvis denne cyklus fortsætter for længe, ​​bliver en person mere modtagelig for alle former for sygdomme, infektioner og hormonelle problemer.

Tegn fra kroppen, når vi har for høje niveauer af kortisol i vores krop:
– Vægtforøgelse, især omkring maven og kinderne/kæberne
– Humørsvingninger og øget angst
– Træthed
– Problemer med at sove normalt
– Uregelmæssige perioder og frugtbarhedsproblemer, samt nedsat sexlyst (kronisk stress tvinger pregnenolon/progesteron til omdannelse af kortisol, som er afgørenede for omdannelse til DHEA og østrogen)
– Høje blodtryksniveauer (kortisol indsnævrer arterierne, mens adrenalin øger hjertefrekvensen)
– Acne eller andre ændringer i huden
– Højere risiko for osteoporose (kortisol kan nedsætte hormoner som østrogen, hvilket er vigtigt for knoglernes sundhed)
– Muskelsmerter og generel smerteÆndringer i libido på grund af ændringer i østrogen eller nedsat testosteron
– Overdreven tørst
– Øget vandladning
– Højere modtagelighed for infektioner (stressresponsen kan sænke immunsystemfunktionerne)

Årsager til høje kortisolniveauer
Kortisol har tendens til at gå op, som kroppen opfatter stress. Alt hvad der udløser et negativt sindsstatus – ting som angst, bekymring, vrede eller frustration – bidrager til høje kortisolniveauer. Medicinsk brug, betændelse, dårlig søvn og en dårlig kost kan også udløse høje kortisolniveauer ved at ændre hormonbalancer og påvirke immunsystemet negativt.

Det er vigtigt at leve livet, og den måde jeg ser virker bedst, er helt klart at tage nogle forholdsregler! Kortisol er ikke problemet, vi har brug for det, og skal blot gøre det til en medspiller. Kemisk medicin, mangel på motion, forarbejdede fødevarer og høje stressniveauer kan gøre, at vi lever i en stresssituation med for meget kortisol i blodet.

Uanset hvordan det ser ud i dit liv, så er der ting, du kan gøre, som at arbejde med kortisolsænkende teknikker som mindfulness, motion og en kost rig på friske grøntsager, rent protein og frugt.

Kortisol er en nødvendighed for livet og hjælper med at holde os motiverede, vågen og lydhør overfor vores omverden!

LÆS OGSÅ: Hudproblematikker – er det dig?

Hold dine kortisolniveauer i skak

1. Et balanceret blodsukker
Et ustabilt blodsukker, især hypoglykæmi (lavt blodsukker) som binyretypen (læs mere her) ofte lider af og højt niveau af inflammation kan bidrage til høje kortisolniveauer og andre hormonelle ubalancer. Nøglen til afbalancere hormoner er blandt andet at skifte spor og spise en anti-inflammatorisk kost, der er lav på forarbejdede fødevarer og høj på antioxidanter, fibre og essentielle næringsstoffer.

Nogle af de mest nyttige fødevarer til at sænke kortisol og stabilisere blodsukkeret omfatter grøntsager, frugter, kokos eller olivenolie, nødder, frø, magre proteiner som æg, fisk og græsfodret oksekød samt probiotiske fødevarer (kombucha, kefir eller dyrkede grøntsager). Dette vil give binyrestøtte, så du kan opretholde en sund vægt, øge energien om dagen og hjælpe dig med at sove bedre om natten.

2. Reducer stress
Meditation eller “mindfulness” har vist sig at hjælpe med at træne hjernen og kroppen med at slukke stressresponsen og fremme afslapning. Mange undersøgelser viser, at daglig ro eller meditation på 15 til 30 minutter kan tilbyde betydelige reduktioner af kortisol. Brug af meditative metoder kan også forbedre hjernens og hjerte sundhed, mens du styrker dit immunforsvar.

3. Træn regelmæssigt
Ifølge forskning udgivet af Harvard Medical School er regelmæssig motion (ca. 30 til 60 minutter de fleste dage i ugen afhængigt af intensiteten) en af ​​de bedste måder at klare stress, balancehormoner på, sove bedre og hjælpe normale metaboliske funktioner (som f.eks. balancering af blodsukkerniveauer). Nøglen er at undgå overtræning, hvilket faktisk kan medføre, at mere kortisol frigives.

Motion hjælper din krop tilat håndtere stress bedre og størrer dit autonome nervesystem (det, der styrer stress og afslapning). Det betyder, at næste gang dine stresshormoner stiger på grund af en opfattet trussel, er du i bedre stand til at reducere kortisolniveauerne, da din krop bliver bedre til dette under fysisk aktivitet.

4. Brug af adaptogene urter og superfoods
Urter kan hjælper med at sænke kortisolniveauer, balancere hormonerne, reducere inflammation på grund af deres stærke antioxidante- antivirale og antibakterielle virkninger. De har naturlige antidepressive virkninger, giver mere energi og hjælper med at balancere blodtryk og blodsukker.

Der er mindst 16 forskellige dokumenterede adaptogene urter, der kan hjælpe med at nedsætte kortisol.

De bedste er:

– Ginseng – (Panax ginseng) Forskning har vist, at ginseng kan forbedre mental ydeevne og din evne til at modstå stress. Den har også antioxidante og antidepressive virkninger og kan naturlig reducere blodtryk og blodsukker.

– Ashwagandha – Ashwagandha kaldes ofte indisk ginseng, det øger dit immunsystem, lindrer angst og hjælper kroppen med at sænke kortisolniveauet.

Astragalus – øger mængden af ​​anti-stress forbindelser, som vores kroppe bruger til at reparere og forhindre stress-relaterede skader.

– Lakridsrod – kan øge energi og udholdenhed, immunsystemet og beskytte thymus mod at blive beskadiget af kortisol, derudover har det indvirkning på dit blodtryk og derfor skal det spises i balanceret mængder.

Rosenrod – indeholderen phytokemikal kendt som salisdroside. Den hjælper med at lindre angst og bekæmpe aldring. Rosenrod undertrykker produktionen af ​​cortisol og beskytter hjertet og leveren, forbedrer hukommelsen, ilt omsætningen og er god imod aldring. Ny forskning viser også, at den er effektiv ved ønsket om vægttab.

6. Få nok søvn

At få nok søvn hjælper os med at styre kortisolproduktionen, men når vi oplever høje kortisolniveauer kan det være svært at sove. Ligger du også og laver to-do lister omnatten og ikke kan sove? Ved normale cirkadiske rytmer stiger kortisolniveauerne i løbet af de tidlige morgentimer, og derefter falder meget lavt om natten inden og under søvn.

Denne overaktivitet i binyrerne er bundet til stress og hormonelle ubalancer. Ved at følge ovenstående trin kan du blive i stand til at hvile lettere. Ideelt set bør du tilstræbe syv til ni timers søvn om natten for at nulstille dine cirkadiske rytmer og bringe hormoner tilbage til balance.

Vi ses snart igen 🙂

– Chloe N. Bjoerk 

Chloe afholder et gratis webinar om stress og binyretræthed d. 30. Maj. Chloe vil til dette webinar, undervise dig i binyrernes store betydning for din krop og sind, du vil få klargjort om du lider af binyretræt og få redskaber til at styre uden om stress ved at støtte din biologiske krop! Tilmeld dig webinaret lige her.

Se mere til Chloe på FacebookInstagram og hendes website Currame.

LÆS OGSÅ: Lider du af østrogen dominans?

Kilder:

http://www.yourhormones.info/Hormones/Cortisol.aspx

http://learn.genetics.utah.edu/content/cells/fight_flight/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20129404

http://www.webmd.com/diet/ss/slideshow-diet-for-stress-management

http://www.health.harvard.edu/staying-healthy/exercising-to-relax 

http://www.lifeextension.com/magazine/2011/9/Reducing-the-Risks-of-High-Cortisol/Page-01

https://books.google.dk/books?id=nqSRd5or9tkC&pg=PA28&lpg=PA28&dq=rhodiola Georgian State Hospital study&source=bl&ots=CDF8AXcs6Y&sig=MguV5j_Y05vaPfxi3baEQr8dQvQ&hl=en&sa=X&redir_esc=y#v=onepage&q=rhodiola Georgian State Hospital study&f=false  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3660385/  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3541197/https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4479239/ 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet