Er du bange for at blive for muskuløs af  styrketræning? 

Facts


Marie Louise Cramer

Holistisk livsstilscoach og ejer af Cramers Studie.

Se mere til Marie Louise på cramersstudie.dk, @marielouisecramer, & @cramersstudie

Er du også bange for, at du får store muskler af at styrketræne? Sagt med andre ord – er du nervøs for, at du kommer til at ligne en mand? Så er du ikke den eneste! Rigtig mange kvinder er bange for, at de lige pludselig kommer til at ligne en mand med tyrenakke, kæmpe arme og store lår. Vil du høre en hemmelighed? Det kommer ikke til at ske.

LÆS OGSÅ: Får du nok vand i løbet af dagen?

Kvinder og mænd har en forskellige hormonsammensætning, og det tager væsentlig længere tid for kvinder at opbygge muskelmasse. Ser du alligevel en kvinde, hvor du kortvarigt tænker ’er det en mandekrop, hun har taget på?’, skal du ikke være nervøs for, at det pludselig er dig. Først og fremmest er der nemlig ret stor sandsynlighed for, at hun træner minimum én gang om dagen – i perioder formentlig to. Én ting er træningen, men en meget vigtig faktor i det her regnestykke er kosten. De fleste (både mænd og kvinder) der står ’snorlige’ – lav fedtprocent og høj muskelmasse, spiser også efter en kostplan. Der er ret stor sandsynlighed for, at de måler og vejer deres mad. Kostplanen er aldrig den samme – den justeres løbende. Sagt med andre ord. Det kræver rigtig (rigtig!) meget arbejde at opnå den ultra slanke og veltrænede krop – jeg bliver både forpustet og giver op, bare ved tanken om det.

… Er du overbevist? Eller mangler du lige det sidste? Lad os sige, at du en dag kigger dig selv i spejlet og tænker; ”ej, nu skal jeg vist til at passe lidt på”, så reducerer du bare din træning. Det er ikke sådan, at du på magisk vis vågner op en morgen, og så er din krop forvandlet. Det tager lang tid, så du har god til at justere undervejs, hvis du pludselig tænker, at du begynder at blive stor af din træning. Når det så er sagt, vil jeg sige, at sandsynligheden for, at du føler, at du bliver stor af styrketræning er lille. Føler du, at du pludselig bliver ’buff’, så skal du formentlig ikke skyde skylden på din muskelmasse, men på din fedtmasse – måske din fedtprocent skal reduceres.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en flot ryg og god holdning

♡♡ Marie Louise

Husk – du kan altid følge med på min blog og min Instagram, hvis du er på udkig efter mere inspiration og motivation til at leve en sund og stærk livsstil. 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet