Bliver du påvirket af tallet på vægten?

Facts


Marie Louise Cramer

Holistisk livsstilscoach og ejer af Cramers Studie.

Se mere til Marie Louise på cramersstudie.dk, @marielouisecramer, & @cramersstudie

Lad os være ærlige en gang. Rigtig mange kvinder har et mål om at tabe sig – og mange ønsker at blive ’strammet op’. Sidste betyder i mange tilfælde en lavere fedtprocent – måske med en tilhørende højere muskelmasse. Er badevægten et godt redskab, når målet er vægttab?

I min nye bog, DIN SUNDE PLAN, har jeg et helt afsnit omkring ’badevægtens forbandelse’. Der er mange fordele ved at bruge badevægten, når målet er vægttab, men der er så sandelig også mange ulemper. Er du bevidst omkring begge, og husker du din sunde fornuft, kan du med fordel bruge vægten. Nedenfor opridser jeg fordele og ulemper ved at bruge vægten:

Fordele

  • Den giver dig feedback på den kost, du har spist den sidste uge, i forhold til dit fysiske aktivitetsniveau
  • Det er motiverende at se tallet på vægten bliver mindre, og det kan øge lysten til at kæmpe videre
  • Den kan sikre, hvis du vejer dig en gang i mellem, at kiloene ikke kommer snigende.

 

Ulemper

  • Tallet på vægten kan hurtigt styre og ødelægge dit humør – det tror jeg, at vi er mange der kan nikke genkendende til
  • Badevægten fortæller intet om fordeling af fedt- og muskelmasse, hvilket er langt vigtigere for din sundhed
  • Vægten fortæller dig ikke, hvor fantastisk du ser ud i spejlet – husk på, du er meget mere end et konkret tal!!

 

En meget central ting at nævne er, at vægten bliver påvirket af mange forskellige faktorer, bl.a. din cyklus, din søvn, kost og træning. Lad mig komme med et eksempel. Jeg er meget begejstreret for vores familietradition om at spise sushi sammen om søndagen. Jeg ved til gengæld også, at hvis jeg stiller mig op på vægten mandag morgen, vejer jeg med garanti 1-1,5 kg mere, sammenlignet med dagen forinden. Har jeg proppet mig med ris – og yes, jeg har en god appetit, så det sker, jamen så binder jeg en del væske i kroppen dagen efter. Ved du hvad? Det er helt normalt, og helt okay! Vejer du mere dagen efter, du fx har spist sushi, pizza eller lign, jamen så betyder det ikke, at din fedtmasse over natten er steget med 1-2 kg. Nixen. Det er væske, og det er ikke fartligt! Det må gerne være der – det er helt naturligt, og det forsvinder igen.

Mit bedste råd til dig er altså. Ønsker du at bruge badevægten til at spore din fremgang og dit ønskede vægttab, så vej dig én gang om ugen. Samme dag – hver uge. Du bliver bogstavlig talt snotforvirret, hvis du vejer dig hver eller hver anden dag – netop fordi din vægt bliver påvirket af så mange forskellige ting. Det er der absolut ingen grund til. En anden ting er, at du hurtigt kan blive afhængig af at veje dig, og det er altså et sidespor. I min optik bør du kun bruge vægten, hvis du med ro i maven kan sige, at du sagtens kan styre det, og at du maksimalt vejer dig én gang om ugen. På sigt kan du fx reducere det til en gang om måneden – eller hver anden måned. 

For at pointere, hvor meget vægten påvirkes fra dag til dag, fik jeg to kvinder i min bog til at veje sig hver dag igennem en måned. Det er den graf, du kan se nedenfor på billedet.

Du kan tydeligt se, at begge kvinders vægt går op og ned fra dag til dag. Mariannes vægt mere end Anne Sofies. Til trods for daglige udsving, ender begge kvinder alligevel med at tabe sig henholdsvis 2,4 og 3,8 kg på en måned! Det eneste pigerne fik ud af at veje sig hver dag var, at de blev topfrustreret over vægtens store udsving. Fuldstændig åndssvagt og spild af din energi, især nu hvor det viste sig, at de begge opnåede utrolig flotte resultater da måneden var omme.

Lang historie kort – husk din sunde fornuft, som med alt muligt andet, når det handler om sundhed, kost og træning.

♡♡ ML

Pssst. husk at følge med på min Instagram: @marielouisecramer

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet