Får du nok fisk?

Facts


Marie Louise Cramer

Holistisk livsstilscoach og ejer af Cramers Studie.

Se mere til Marie Louise på cramersstudie.dk, @marielouisecramer, & @cramersstudie

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi skal have 350 gram fisk om ugen. Jeg kan lige så godt være ærlig at indrømme, at jeg til tider har svært ved at få nok fisk i løbet af ugen. Vi skal huske at spise fisk, da fisk – især fed fisk indeholder fiskeolier, selen, jod og D-vitamin. Du får altså vitaminer og mineraler, når du spiser fisk, som er svære at få nok af igennem andre fødevarer. Vi bliver som nævnt anbefalet at spise 350 gram fisk om ugen – hvoraf 200 gram skal komme fra fed fisk (fx laks, ørred, makrel og sild). Spiser du fisk to gange ugentligt – og husker du ’den fede fisk’, bør du være dækker ind.

Nedenfor kommer jeg med nogle råd til, hvordan du kan spise fisk i løbet af din uge: 

1) Frokost: Lav en stor portion tunmousse af tun på dåse, som du vender i skyr/cremefraiche, med lidt hakkede rødløg og frisk/tørret dild. Spis din tunmousse ovenpå et stykke ristet rugbrød, fx med syltede løg – det er virkelig et hit!

Fif: Bør du vælge tun i vand eller olie? Tidligere tog jeg altid ’tun i vand’ for at spare på kalorierne, men i dag vælger jeg tun i olie. Hvorfor? 1) Det smager bare bedre, og 2) så meget energi (kcal.) sparer du altid ikke ved at vælge tun i vand! 

. . . .

2) Frokost i weekenden: Sørg altid for, at der er fisk på frokostmenuen i weekenden. Der er ikke noget bedre end hjemmelavet rugbrød med sild (især karrysild, hvis du spørger mig) eller fiskefrikadeller.

Fif: Lav eventuelt en ekstra portion fiskefrikadeller og kom i fryseren. Så har du altid fisk let tilgængeligt – også de aftener, hvor overskuddet er ikkeeksisterende til at kokkerere. Du kan også tage én eller flere fiskefrikadeller ud ad fryseren om morgenen, og så er de klar til frokosttid – smart.

. . . .

3) Aftensmad: Spis ovnbagt laks til aftensmad én gang om ugen. Du finder en skøn opskrift på min hjemmeside. Udover ovnbagt laks, kan du fx også lave ovnbagt torsk eller ovnbagte rødspættefileter rullet med parmaskine og parmesan.

Fif: Måske du kan lave en regel derhjemme om, at I spiser laks hver onsdag aften? Eller hvilken som helst aften, der passer dit/jeres program. Og hey – når du først er i gang med den ovnbagte laks, hvad så med at lave en dobbelt portion. Så kan du gemme resten af portionen til frokosten dagen efter. Kold laks smager skønt – især hvis du vender det med lidt skyr/cremefraiche

. . . .

4) Luksusdyret: Er der overskud på kontoen, så er sushi jo en genial måde at få lidt ekstra fisk. Dyrt – men lækkert!

. . . . 

Personligt sørger jeg for at få tunmousse til frokost én gang om ugen, og derudover laver vi altid ovnbagt fisk – typisk laks, én gang om ugen. På den måde ved jeg, at jeg og vi får de anbefalede mængder fisk i løbet af ugen 🙂 Har du nogle gode råd til, hvordan du får spist nok fisk i løbet af ugen? Del dem endelig med alle os andre på Instagram♡

XX Marie Louise –
og husk, at du altid kan følge med på min blog og Instagram.  

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være