HPV, celleforandringer og livmoderhalskræft er højst sandsynligt nogle udtryk, som du er blevet præsenteret for mange gange. Og nu er der netop blevet offentliggjort en ny vaccine, som både forebygger bedre og dækker bredere. Vi har snakket med speciallæge, PhD i gynækolog og formand for DFKO, Charlotte Floridon, og stillet hende de spørgsmål, som kan klæde dig bedre på i din viden om HPV.

LÆS OGSÅ: ”Hvis jeg en dag får en datter, skal hun have vaccinen”

At finde hoved og hale i, hvad det ene og det andet betyder, og hvordan disse tre udtryk skiller sig ud fra hinanden, kan godt være lidt af en jungle. Men ikke desto mindre er der rigtig god grund til at bruge et par minutter på at sætte sig ind i netop dette. Sundhedsstyrelsen står sammen med Kræftens Bekæmpelse og en del sundhedsfaglige organisationer, blandt andet DFKO bag en informationsindsats, som skal gøre os klogere på HPV. 

HPV er forkortelsen på human papilloma virus, som er en virus, der overføres seksuelt. De fleste af os vil i løbet af vores liv blive smittet med HPV-virussen, som nødvendigvis ikke er farlig, da den i mange tilfælde kan forsvinde af sig selv igen. Men i nogle tilfælde bliver virussen kronisk, og kan udvikle sig til celleforandringer. Celleforandringer kan udvikle sig til HPV kræft, blandt andet livmoderhalskræft.

Danmark har den højeste forekomst af livmoderhalskræft i Norden. Det undrede os her på redaktionen, men ifølge Charlotte Floridon, kan der være tale om meget små forskelle i tallene.

”Jeg er godt bekendt med, at antallet af ramte er højest i Danmark. Det ved man ikke præcis hvorfor, måske det skyldes vores gener. Men for at afklare hvorfor, så skal vi kigge på antallet af seksuelle partnere, som de danske kvinder har haft. Jo flere seksuelle partnere vi har haft, desto større er risikoen også for at være smittet med HPV-virussen. Rygning er også en faktor, som man tror, kan betyde noget.”

God grund til at tage imod screening og vaccination
Hvis du er fyldt 23, er du blevet en del af et screeningprogram, som alle piger over 23 år bliver tilbudt. Det foregår ved en gynækologisk undersøgelse ved egen læge, hvor der bliver taget en lille celleprøve af livmoderhalsen, som giver besked om, hvorvidt du har celleforandringer eller ej. Omkring 80 % af dem, som bliver indkaldt til screening tager imod tilbuddet.

I 2008 begyndte man i Danmark desuden at vaccinere piger i alderen 12 til 17 år mod HPV-virus. Det er et led imod at forebygge celleforandringer og dermed livmoderhalskræft. Få år efter initiativet trådte i kraft, har der, ifølge Statens Seruminstitut, været tydelig nedgang i antallet af ramte kvinder. Det skriver Statens Serums Institut. Der er altså rigtig god grund til at tage imod tilbuddet.
I slutningen af september blev det offentliggjort, at en ny HPV-vaccine er blevet godkendt, og som fra november af vil være en fast del af børnevaccinationsprogrammet. Og dét er noget, som glæder gynækolog Charlotte Floridon, som forklarer, at den nye vaccine dækker væsentligt bedre end de foregående.

”Da HPV-vaccinen for en del år siden, blev introduceret, var det en vaccine, som kun dækkede for fire slags HPV-typer. To typer der beskyttede imod celleforandringer, og to typer der beskyttede imod kønsvorter. Siden er vaccinerne blevet væsentligt bedre, men den nyeste som bliver taget i brug fra november i år af, Gardasil9, beskytter imod hele syv typer, som alle kan give livmoderhalskræft, og så forebygger den jo også mod kønsvorter. Det er rigtig positivt, at det bliver en fast del af vaccinationsprogrammet, og der er kun grund til at tage imod vaccinen. Jeg synes, at det er forfærdeligt, at der alligevel er så mange, som fravælger den, fordi fokus har ligget på bivirkningerne, i stedet for den forfærdelige sygdom, som vaccinen forebygger,” fortæller Charlotte Floridon.

Så damer, der er altså rigtig god grund til at tage imod vaccinen, hvad enten det er til dig selv, din søster, datter eller veninde. Læs mere om HPV, vaccine og meget mere på www.stophpv.dk