Sved på panden, fællesskab og god energi

Artiklen indeholder reklamelinks.

Lørdag den 2. september var der dømt fællestræning, sved og godt humør i Lokomotivværkstedet i København. Her afholdt Les Mills Live i samarbejde med Reebok en spektakulær træningsfestival over en weekend for alle, der godt kan lide at få pulsen op og sved på panden.

LÆS OGSÅ: Christiane: Træt af at træne? Jeg har løsningen!

I det gamle Lokomotivværksted i Sydhavnen stod der træning og sund livsstil på programmet den første weekend i september. Det gamle værksted var forvandlet til en kæmpe træningshal med alt fra forskellige scener, boder med proteinbarer og energidrikke til sportsbutikker, hvor du kunne købe det sidste nye træningstøj fra Reebok. 

Hvis Les Mills ikke lige siger dig noget, kan vi fortælle, at det er et kæmpestort verdensomspændende træningsfællesskab, som startede i New Zealand. I takt med, at fællestræningen fik mere og mere succes, spredte det sig som ringe i vandet rundt om i verden, og selv her i Danmark er deres måde at træne på blevet taget rigtig godt imod.

For det kan godt være, at Les Mills ikke siger dig noget, men det gør termer som bodyattack, bodypump og bodycombat højst sandsynligt.

Da vi ankom startede vi med at få en præsentation både fra en repræsentant fra Reebok samt fra en af Les Mills store stjernetrænere, Rachel Newsham. Vi fik begge firmaers historier, og forklaringen på, hvorfor de endte med at gå sammen i et samarbejde.

Hos begge parter er det meget vigtigt at understrege, at det ikke bare handler om træning – men om fællesskabet deraf – hvilket også danner præmissen for hele festivalen.

Næst efter blev vi først ud i det store fællesområde, hvor der var sat en scene op. Det var dér, det for alvor skulle til at gå løs. En times bodycombat, og eftersom vi ikke har prøvet det før, var vi en anelse nervøse for, hvad vi egentlig havde sagt ja til. Men selvom det virkelig (som i VIRKELIG) var hårdt, og vi flere gange flere gange nåede at tænke: ’Nu må der da snart være gået den time altså!’, så var det virkelig også fedt! Ingen lagde mærke til, om du ikke kunne finde ud af øvelserne, som trænerne demonstrerede oppe på scenen. Til gengæld gav alle den max power.

Da vi var færdige, helt høje på endorfiner, fik vi i den grad en forståelse for, hvorfor nogle vælger at bruge en hel weekend på at mødes med andre træningsentusiaster og få pulsen op – sammen. Det ER nemlig mere end bare træning, du bliver med det samme smittet af den gode, sunde energi, der er fyldt i hallen.

Du kan læse mere om Les Mills her.


Mangler du et fedt træningssæt?

1. Træningssko fra Reebok, 699 kr. // 2. Træningsbukser fra Reebok, 379 kr. // 3. Træningstop fra Reebok, 449 kr.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet