Sådan gør du din sukkertrang mindre

Facts


Marie Louise Cramer

Holistisk livsstilscoach og ejer af Cramers Studie.

Se mere til Marie Louise på cramersstudie.dk, @marielouisecramer, & @cramersstudie

Kender du det – klokken viser 15.00, du har næsten lige spist frokost, men du er ved at rive hovedet af dig selv, fordi du simpelthen er så lækkersulten? Det eneste du kan tænke på er kollegaens fødselsdagskage, der venter på dig ude i køkkenet. Hvad søren gør du, for at undgå alle fristelserne? Her finder du fem gode råd, som hjælper dig til at gøre din sukkertrang mindre:  

1. Spis groft!

Fokusér på at spise fuldkornsprodukter, når du vælger ris, brød og pasta – og sørg for at spise en masse grøntsager. På den måde sikrer du dig for, at du får rigelige mængder af kostfibre i din kost, som netop hjælper dig til at fastholde et stabilt blodsukker. Det er når blodsukkeret falder, at du får en ubehagelig lyst og trang til slik, kage og andre søde sager.

LÆS OGSÅ: Kan du ikke styre din sukkertrang?

2. Tilføj fedt til dit mellemmåltid!

Er du lækkersulten mellem to hovedmåltider, kan du spise et mellemmåltid. Her er det nemt at spise et stykke frugt. Gør dig selv den tjeneste at tilføje lidt fedt til dit mellemmåltid – fx i form af 10-20 mandler/nødder, 1 lille stykke mørk chokolade eller 1 spsk. peanut butter. Fedtet hjælper til at fastholde et stabilt blodsukker, så du tilmed får en længere mæthedsfornemmelse.

3. Flyt fokus!

Næste gang sukkertrangen melder sig, skal du spørge dig selv, om du rent faktisk er sulten? Tit og ofte er der følelser forbundet med, at vi får lyst til mad. Keder du dig? Er du ked af det, vred eller bare glad og i festhumør? Hvis din sukkertrang ikke skyldes reel sult, kan du hjælpe dig selv ved at fjerne fokus. Det kan du fx gøre ved at gå en tur, gå ud i køkkenet og tage et glas vand eller en god kop te.

4. Husk din søvn!

Vil du gøre dig selv en stor tjeneste, når det kommer til at reducere din sukkertrang, kan du med fordel tage et kig på din nattesøvn. Sover du godt? Og nok? Sover du for lidt, eller sover du dårligt, kan det nemlig påvirke din appetit og lyst til søde sager.

LÆS OGSÅ: 7 gode råd til god søvn

5. Snup et glas vand!

Sult og tørst registreres samme sted i hjernen, så oplever du en følelse af sult, til trods for du lige har spist, kan du tage et stort glas vand. Vent 10-20 minutter – måske var du bare tørstig?

. . . .

Husk at følge med på min Instagram og blog, hvis du ønsker endnu flere gode råd og inspiration til din sunde og aktive livsstil ♡

XX Marie Louise

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet

Gaven til mændene i dit liv

Annonce The-Basics.dk er en dansk webshop, der har specialiseret sig i undertøj og strømper til mænd. Tøjet sælges i praktiske flerstyks pakninger og leveres hurtigt