Indeholder reklamelinks
Er dit nytårsforsæt at få trænet lidt mere end sidste år? Så behøver du slet ikke at tage helle den tunge vej i fitnesscentret. Faktisk kan du slå to fluer med et smæk, og få træningen overstået, MENS du gør rent. Elektrolux har sammen med en fysioterapeut fra FysioDanmark lavet en guide til, hvordan du kan træne, mens du støvsuger.
LÆS OGSÅ: Fedt på indersiden af låret? Sådan får du det væk
4 simple øvelser
Jo Abildhauge, fysioterapeut og medejer af A-Fys, Solrød Strand foreslår 4 enkle øvelser i forbindelse med de bevægelser, vi allerede gør, når vi støvsuger, som kan styrke din krop.
Øvelse 1: LungesEn rigtig god øvelse at lave med din støvsuger er lunges. Knæ og tæer skal pege samme vej, og så tager du et langt skridt lige frem og sørger for at komme godt ned i knæet. Hold ryggen ret, og spænd op i maven, mens du støvsuger. Øvelsen er god til at træne både dine ben, baller, ryg og mave.
Øvelse 2: Squat
Når du alligevel skal have støvsugeren frem, så træn dine armmuskler, og stram din bagdel op. Start med at stå ret op og ha´ et fast greb om støvsugeren. Bøj så ned i dine knæ med din bagdel langt tilbage, som om du skulle til at sætte dig på en stol. Sørg for at spænde op i din mave og i din ryg, og sænk støvsugeren i en rolig bevægelse.
Øvelse 3: Sidelunges
Når du har støvsuget gulvet rent foran dig, gælder det resten af gulvet. Start med, at knæ og tæer peger samme vej, og tag så et langt skridt ud til siden med dit højre ben, samtidig med at du støvsuger gulvet. Husk at bøje i knæet, og sænk dig ned mod gulvet. Dit venstre ben skal forblive strakt. Pres dig op til stående position igen. Skift ben ved næste gentagelse – og vupti, så har du også gjort gulvet rent omkring dig, mens du har trænet ben, baller, ryg og mave. Herligt, ik´?
Øvelse 4: Planken
Når du alligevel skal ned og støvsuge under din seng, hvorfor så ikke lige træne maven! Læg dig som en planke med knæene mod gulvet. Sørg for at spænde godt op i maven og i ballerne, og kom godt ned med bagdelen, så du ligger helt stiv som et bræt. Tag fat i støvsugeren – og kør den ind under sengen eller sofaen og tilbage igen. Øvelsen kræver lidt balance, men den er god til at træne din mave – og fange støv.
Kilde: Electrolux