[single_post_category_name]

Hvornår er det bedst at træne?

Har du også spekuleret over, hvornår det er bedst at træne? Om morgenen eller om eftermiddagen/aftenen? Hvornår får du mest gavn af din træning?

Svaret er enkelt – det ene tidspunkt er ikke mere rigtigt, end det andet. Du skal træne præcis, når det passer dig og dit program. Måske ved du allerede, hvad der fungerer bedst for dig? 

LÆS OGSÅ: Sådan gør du din sukkertrang mindre

Der er fordele og ulemper ved begge. Om morgenen kan det være utrolig svært at overbevise sig selv om, at du skal forlade den varme dyne og det mørke soveværelse – især i vintermånederne. Tænk – du kan få én times ekstra søvn, hvis du bliver liggende. Kommer du afsted, og får du trænet inden arbejdsdagen starter, har du resten af eftermiddagen/aftenen til at prioritere andre ting – fx mere tid med børn, familie, venner, eller bare mere tid til dig selv og afslapning. At træne om eftermiddagen kan være mindst lige så svært at komme afsted til. Du sidder ’fast’ på arbejdet, et møde trækker ud, eller du har stadig 10 mails, der skal besvares, inden du kan smutte fra kontoret. Du er træt og uoplagt efter en dag på kontoret, men får du alligevel lokket dig selv afsted, vil du måske opleve, hvordan træningen fjerner dit fokus fra dagens arbejdsopgaver. Træningen giver dig et mentale break, så du for alvor kan lægge arbejdet væk – også mentalt, når du sætter dig hjemme ved middagsbordet. 

Så hvornår får du mest gavn af din træning? Du får højst sandsynligvis den bedste træning, når du har energi og overskud til at træne – og det er meget individuelt, om det er om morgenen eller om eftermiddagen. Ved du endnu ikke, hvad der fungerer bedst for dig, kan du tage en periode – fx 1-2 uger, hvor du prøver at træne om morgenen, hvorefter du tager en periode, hvor du træner om eftermiddagen. Hvad fungerer bedst? Dér har du svaret på, hvornår det er bedst at træne – for dig 

Pssst – vil du have inspiration til din træning, tjek min blog her 🙂 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide