Sådan taber du de sidste svære kilo 

Facts


Marie Louise Cramer

Holistisk livsstilscoach og ejer af Cramers Studie.

Se mere til Marie Louise på cramersstudie.dk, @marielouisecramer, & @cramersstudie

Har du et mål om at tabe dig, og er du nået til de sidste kilo, som bare på ingen måde vil forsvinde? Så skal du vide én ting… Jo mere du taber dig, desto sværere bliver det.

LÆS OGSÅ: Sådan får du gået flere skridt i løbet af dagen!

Det kan virke mega unfair, men faktisk giver det god mening.

For jo højere vægt – altså jo større du er, desto mere energi skal din krop bruge for at holde dig kørende. Så i takt med at du taber dig, får du pludselig færre kilo at ‘bære rundt på’, når du laver dine dagligdagsbevægelser, og når du træner. Det betyder med andre ord, at du forbrænder færre kalorier, når du laver samme aktivitet som tidligere, fordi du nu har en lavere kropsvægt. 

Nu ved du, at det er helt normalt, at det bliver sværere og sværere at tabe dig, jo længere ned i vægt du kommer. Men bare rolig – du kan sagtens opretholde dit vægttab, det kræver blot en yderligere justering i dit daglige kalorieindtag og/eller aktivitetsniveau. Nedenfor kommer nogle fif til, hvordan du kommer videre herfra: 

1. Tilføj et eller flere træningspas i løbet af ugen: Spørg dig selv – kan du tilføje mere træning i løbet af ugen? Kan du, vil du højne dit aktivitetsniveau og dermed sikre dig selv et ydereligere vægttab, hvis du vel og mærket ikke øger dit kalorieindtag fra mad-og drikkevarer samtidig. 

2. Justér i din træning: For at opnå løbende resultater af din træning, er det vigtigt, at du sørger for at justere i din træning – fx i øvelsesvalg, antal sæt, gentagelser og/eller kilo. “Træner du det samme, forbliver du den samme”. 

3. Tilføj mere bevægelse i løbet af dagen: Bevæger du dig stadig lige så meget i løbet af dagen, som du gjorde i starten? Prioriterer du fortsat at tage cyklen eller ‘gåbenene’, når du transporterer dig rundt? Måske det var lettere i starten, hvor motivationen var i top?Dagligdagbevægelser er en vigtig størrelse, når målet er vægttab, for du kan nemt forbrænde en masse ekstra kalorier i løbet af dagen, hvis du (igen) begynder at bevæge dig mere – fx gå og cykle mere, end du plejer. 

Ovenstående tre ting vil hjælpe dig til at højne dit aktivitetsniveau og dermed forbrænde flere kalorier i løbet af dagen. For at opretholde dit vægttab, skal du som sagt enten øge dit aktivitetsniveau og/eller reducere dit kalorieindtag. 

Go’ fornøjelse – rock it! 

. . . . 

Husk – du kan altid følge med på min blog: marielouisecramer.dk eller min Instagram: @marielouisecramer

XX Marie Louise

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet