Food&Health

5 tips til en jul i balance

Foto: Shutterstock
Facts

Maria Juhl

Maria er certificeret inden for holistisk sundhed, yoga og ayurveda, hos Deepak Chopra på Chopra Center University i Californien. Hun har haft sit eget firma siden 2006, hvor hun coacher og underviser firmaer og private inden for sund livsstil.

Hør Deepak Chopra fortælle om Marias arbejde her.

www.mariajuhl.com

@live_more_struggle_less

livemorestruggleless

Julen står for døren. Julen kan være en kærkommen lejlighed til at skrue op for selvkærlighed, glæde og gode traditioner.

LÆS OGSÅ: Få styr på madtendenserne i 2019

Men for mange af os følger der desværre også en række mindre selvkærlige og sunde vaner med – både når det kommer til kost og druk, men også følelsesmæssigt. Måske sluger vi et par kameler (for meget) for at sørge for den gode stemning, og dermed kommer vi til at gå kompromis med os selv og vores egen indre sundhed.

Forhåbentlig har du mellem julefrokoster og gaveregn også nogle gode fridage, hvor du har tid til restitution og det, der virkelig gør dig glad.

For der er da ingen grund til at slippe de gode vaner – når det kommer til kost, motion, sjælefred og selvpleje, bare fordi det er jul…

I videoen og herunder følger 5 gode fif til en jul i balance!

  1. Mærk dig selv – Luk øjnene hver eneste dag og tag en dyb indånding – også under juleanden.
  2. Bevæg dig og skab varme – Skab indre varme og udrensning gennem motion og sauna.
  3. Spis gode, regelmæssige måltider – Læg et godt fundamentet, før du kaster dig over søde sager og snacks.
  4. Spis naturlige madvarer – Køb økologisk og lav selv maden fra bunden.
  5. Skru op for stimulerende og udrensende krydderier i maden – Brug ingefær, kanel, kardemomme, peber, chili og nelliker

Og sidst men ikke mindst få det maksimale ud af julen ved at nyde hvert et øjeblik. Nyd den mad, du indtager. Nyd de gaver, du giver – og får. Nyd samværet med de mennesker, der er dig nær. Og sæt eventuelt et smil på læben, hvis gamle konflikter og mønstrer kommer op til overfladen. Det er kun jul en gang om året.

Kærligst Maria

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *