Som du måske husker, så lavede Christiane en aftale med sig selv, inden vi gik ind i det nye år. Hun skulle i bedre form, inden hun skulle på ferie. For da området omkring hendes mave altid har været hendes issue-område, har hun aldrig været typen, du så i bikini ved stranden, men stort set altid badedragt. Men det skulle der simpelthen laves om på i 2020, og med træner Rikkemaijas hjælp endte det simpelthen med at ske!
Ifølge Christiane handlede det selvfølgelig ikke om, at hun skulle tabe sig – hun er udmærket klar over, at hendes krop er slank. Til gengæld ville hun gerne have et mere tonet look og have en krop, der ikke bare var slank, men også så sund ud. Du kan læse mere om, hvordan Christiane motiverer sig selv og hendes træningstips her.
Og taaa-daaaah! Der er ingen tvivl om, at Christiane nåede i mål!
Altså prøv lige at se, hvor lækker hun er i din bikini!
Vi har taget en snak med Rikkemaija om, hvordan de er nået i mål og hvordan det har været at arbejde med Christiane.
Christiane er virkelig nem at arbejde med, for hun gør, hvad vi aftaler – det er første skridt mod at opnå de ønskede resultater 🙂
Resultaterne som Christiane har opnået var en kombination af både sunde, planlagte måltider og masser af hård træning.