Hos ChriChri er vi rigtig glade og stolte over at byde velkommen til Ida og Christina – også kendt som skaberne af træningsplatformen Nordic Hiit. Hver anden torsdag vil pigerne guide til træningsøvelser, som du kan lave hjemme i stuen, når du er ude at rejse – ja, faktisk hvor som helst. I denne uge er der fokus på skuldre, ben og baller. God træning, ladies!
LÆS OGSÅ: Nordic Hiit: “Lige med det samme vidste vi, at vi bare skulle springe ud i det”
Øvelse 1: Shoulder push ups
Placer hænder og fødder i gulvet, så enden skyder lige op i vejret. Der skal være bred afstand mellem dine hænder, og fingrene skal pege lige frem.
1. Lad hovedet kigge lige tilbage mellem dine ben, og sørg for at du får så meget vægt ud på dine arme, som er muligt for dig.
2. Bøj ned i armene, så toppen af hovedet sænker sig lige ned mod gulvet, og armene bøjer 90 grader i albuebøjningen. Albuerne peger ud til hver side.
3. Stræk armene ud igen, og forsæt.
Primære muskelgruppe: Skuldre
Nemmere variation: Bøj benene og hav mere vægt på dine fødder, end ud på armene. På den måde bliver øvelsen ikke lige så tung for skuldrene.
Øvelse 2: Frog jumps
Placer hænderne under skuldrene og sæt tæerne i gulvet, så kroppen er udstrakt.
1. Hop frem med fødderne på hver side af hænderne, så bagdelen peger ned mod gulvet.
2. Hop tilbage til startpositionen igen.
3. Hop frem og tilbage i et hurtigt tempo.
Nemmere variation: Kom op i en højere stilling, så du ikke er helt nede i knæ, og hop frem og tilbage med et lille bøj i knæene. Du kan eventuelt også hoppe frem med et ben ad gangen og tilbage igen
Primære muskelgrupper: Ben og baller