Food&Health

11 slanketips du skal holde dig fra

11 slanketips du skal holde dig fra

Sommeren er over os og det betyder, at vi skal ud og vise vores smækre kroppe frem på stranden. Men for mange kvinder, så gælder det, at vi aldrig helt er tilfredse med, hvordan vi ser ud. Derfor prøver vi adskillige kure, for at få vægten ned. Men de damer, der er ikke grund til at hoppe på alle myter om vægttab. Nedenfor har vi samlet nogle af dem, som på ingen måde gavner, hvis vi ønsker at tabe os.

LÆS OGSÅ: Fie Friedrichsen: Om et vægttab fra 140 til 70 kilo

At tabe sig handler om at spise mindre
Måske har du prøvet at kickstarte dit vægttab ved at spise meget mindre, end du normalt gør. Derfor ved du måske også, hvor lidt godt det gør for dig.  Mangel på energi og koncentration, irritation og hovedpine er bare nogle af de ting, der følger med, når du spiser mindre. Men én ting er sikkert, ved at du stopper med at spise gør, at du bliver dårlig, og at kroppen ikke fungerer.

Alle kalorier er ens
Ligesom vi er forskellige som personer, er der også forskel på, hvilke kalorier vi indtager. Selvom det ville være ret så lækkert, at kunne leve af slik og søde sager, så er det tomme kalorier, som ikke gør noget godt for kroppen. Forkæl i stedet kroppen med proteiner, som samtidig er med til at give dig bulen på overarmen (yes sir, den såkaldte muskel ;-)) og masser af energi.

Ny uge, ny kur
Det er nærmest ikke til at undgå at støde på diverse trends og tendenser indenfor mode og skønhed på de sociale medier. Særligt slankekure er noget af det, vi støder på og som vi ofte føler, at vi er nødt til at prøve af.. Om du kan holde din kur eller ej, så handler vægttab i sidste ende om at lave små ændringer i ens livsstil og leve sundt – MEN at undgå de korte og umulige slankekure.

Lavt fedtindhold/sukkerfri/slanke mad er nødvendigt for at tabe sig
Her på redaktionen elsker vi at nyde en iskold cola  i ny og næ. Elsker du det lige så meget som os, så kan du roligt fortsætte med det (okay, dog ikke i uanede mængder). Sukkerfri/slankeprodukter er nemlig slet ikke, hvad vi går og tror, da de indeholder en masse tilsatte stoffer, som er langt værre for kroppen end en smule sukker. Så damer, skriger tørsten efter en cola til frokost, så er det altså helt okay.

Fedt er slemt og skal undgås
Går du og tror, at fedt er dårligt for dig, så kan du godt tro om. Ligesom med kalorierne, er der nemlig forskel på fedt og noget af det, er rent faktisk sundt. Har du tit savlet over en af de overdådige madbilleder på Instagram med avokado, så kan du med god samvittighed kopiere denne mad. For lige netop avokado er noget af det sunde fedt, som vi har brug for i kroppen.

LÆS OGSÅ: Anne Bech: Derfor virker slankekuren ikke

Spis ikke lige inden du går i seng
Hvis du spiser efter kl.20.00, så sætter det sig på din krop”. Den sætning har vi hørt så tit, men egentlig passer det slet ikke. Dit samlede kalorieindtag er nemlig langt vigtigere, end tidspunktet for hvornår du spiser. Sørg i stedet for, at spise dine måltider regelmæssigt, sådan så du har energi til en hel dag.

Juicekur eller udrensning er nødvendigt (ben there done that – indtil flere gange endda ;-))
Der findes en hav af lækre juice, som vi nemt kan lave i hverdagen. Selvom det ikke ligefrem er det mest billige, så er vi ret sikre på, at et par dage på juice er med til at ”rydde lidt op” indvendigt. Men egentlig kan kroppen selv! Vores krop er nemlig designet til at detoxe sig selv (derfor har du en nyre og en lever), så juice er slet ikke nødvendigt. I stedet kan du skære ned på fx alkohol eller sodavand, og i stedet erstatte med vand og grøntsager.

Spring morgenmaden over for at tabe dig
Nej, nej, nej! Morgenmad er og bliver dagens vigtigste måltid og derfor er der på ingen måde nogen som helst grund til, at droppe det. Spis i stedet et sundt morgenmåltid! På den måde sætter du gang i forbrændingen og forbereder din krop på en lang dag.

Træning løser alt
Noget for noget 😉 Løber du en lang tur, så har du også fortjent et ekstra stykke kage…  Ahh, den holder desværre ikke helt. Kosten har en stor betydning for dit vægttab og derfor kan du ikke træne den dårlige kost væk. Skab derfor en god kombination i mellem kost og træning og så skal vægttabet stensikkert give resultater! 🙂

Spis flere, men små måltider
Noget af det der betyder mest, hvis du vil tabe dig er, den samlede mængde mad du spiser i løbet af en dag. Derfor er der ikke fordele ved, at du spiser flere små måltider i forhold til de tre ”normale” måltider, vi bør spise. Så hvis du har et ønske om at tabe dig eller blive stærkere, så er mængden af måltider du indtager per dag irrelevant. Resultaterne stammer fra mængden og kvaliteten af kalorier du indtager.

Keep it simple
Skulle du være ved at påbegynde en ny ”vægttabsrejse”, eller bare ikke ved hvor du skal starte, så har vi forhåbentlig hjulpet dig lidt til hvilke veje du ikke skal gå.

Så husk på én ting uanset hvad: hold det nemt! Små ændringer kan gøre en stor forskel – også selvom det ikke kan ses over én nat! 🙂

Kilde: thelist.com

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *