En gåtur på en halv time kan gøre din dag sjovere og bedre. Ny forskning viser, at en stilsiddende kontormus bliver i meget bedre humør af en lille tur i det fri.
Har man en tung dag på jobbet, skal man se at komme udenfor i den friske luft.
Dansk forskning viser, at en halv times gåtur tre gange i ugen øger begejstringen ved at være på job samt nedsætter følelsen af nervøsitet og stress.
“Det er et vigtigt resultat, fordi humørændringer kan have konsekvenser for produktiviteten på arbejdspladsen,” forklarer ph.d. Cecilie Thøgersen-Ntoumani, professor ved Curtin University i Australien.
Undsersøgelsen omhandlede 56 ansatte på Univeristy of Birmingham. Gennem 10 uger skulle de deltagende tre hverdage samt to gange i weekenden gå en tur udenfor på 30 minutter, altså fem gange om ugen.
“Men også for den enkelte er det utrolig vigtigt, fordi vores humør er en meget stor del af vores velvære, og velvære ved vi fører helsefremmende aktiviteter med sig. Med andre ord: Jo bedre vi får det af at gå en tur, des mere sandsynligt er det, at vi vil blive ved med at gå, og jo sundere bliver vi, både fysisk og psykisk” fortæller ph.d. Cecilie Thøgersen-Ntoumani.
Gennem en app skulle deltagerne rapportere deres følelser, både morgen og eftermiddag. Analyser af deres svar viste, at de oplevede et væsentligt bedre humør i forhold til en tilsvarende gruppe af mennesker som ikke drog af sted på gåturene.
Deltagerne oplevede tilmed også en mindsket nervøsitet i forhold til de dage, hvor de blev siddende I kontorstolen.
Så er der ingen undskyldning længere! Læs mere og forskningen her.
LÆS OGSÅ: De bedste BB-creams til din hud: Her er vores favoritter!