Har du nogensinde tænkt over, at dine ordvalg laver benspænd for, at du kan skabe forandring i dit liv? Men det kan det faktisk. Dine ord og tanker er nemlig medskabere af din virkelighed. Det havde N.F.S. Grundtvig allerede luret tilbage i 1829, da han sagde: “ordet skaber, hvad det nævner”, hvilket forskning af nyere dato også tyder på at kunne bekræfte. Derfor er det en god ide at være opmærksom på, hvordan du vælger at bruge dine ord, når du vil rykke dig og skabe forandring i dit liv.
Tanker, følelser og ord er nemlig tæt forbundet med hinanden og er med til at forme vores virkelighed og liv. Dine ord og tanker bliver til følelser, som i sidste ende, får dig til at handle i livet.

Det er sikkert ikke noget, du tænker over, men helt almindelige ord som: ikke, problem, lidt, skal, burde, prøver, forsøger, hvis, man og måske, kan stå i vejen for dig.
Det kan de, fordi din hjerne bliver usikker på, hvad du mener og hvor du vil hen med det, du siger til den. Ligesom klar og tydelig kommunikation er super vigtig i mange andre henseender, så er det mindst lige så vigtigt at kommunikere klart til dig selv og omverdenen, omkring hvad du vil.

Hjernen forstår ikke, ikke
Jeg ved, det lyder underligt, men ordet ikke, forstår din hjerne ikke. Hjernen er en kompleks størrelse og vil egentlig bare hjælpe dig, men den forstår ikke negationer. Den vil derfor blot høre “jeg vil gerne have mere af det der!”, selvom du sagde: “Jeg vil IKKE have mere af det der”. Se derfor om du kan formulere dine mål, som henimod-motiverede frem for væk-fra-motiverede mål. Forstået på den måde at du finder frem til, det du gerne vil, i stedet for det du ikke vil. Ved at gøre det, vil du flytte dit fokus, som både vil føles bedre, men faktisk også vil have den bonus at hjælpe dig videre.

Ingen gider hvis man skal eller bør
Din hjerne og hele dit system, bryder sig ikke om ordene skal og bør. Det gør den ikke, fordi ordene giver en følelse af tvang og en følelse af noget, der er hårdt. Du vil derfor med sikkerhed opleve modstand, når du bruger ordene skal eller bør til dig selv og andre. Hvis du vil gøre det lettere for dig selv, så se om du kan erstatte skal og bør med for eksempel “jeg kan” eller “jeg vil”. Det kommer derfor til at lyde som noget rart, hvis du siger “Jeg vil gerne til træning i morgen tidlig”. På den måde bliver det lettere at få din hjerne og dit system til at holde med dig, da det også er mere selvkærligt.

Problemet med ordet problem
Ordet problem kan ligesom ordet skal lave ballade og skabe modsatrettede følelser i dig. Ordet i sig selv giver en følelse af modstand og at det er uoverkommeligt. Du har næsten på forhånd lyst til at give op. Så næste gang du hører dig selv sige, at noget er et problem så skynd dig at omformuler det til en lettere udgave som f.eks udfordring. Hvordan føles det? Føles det ikke mindre tungt at skulle overkomme en udfordring frem for et problem?

Prøver, forsøger og deres lillesøster

Commitment kan du nok ikke komme udenom, når du vil opnå noget. At committe dig viser dig selv og omverdenen, at du er dedikeret til at opnå dit mål. Det betyder derfor at du må

finde dig en erstatning for “jeg prøver” og “jeg forsøger”, da det signalerer en usikkerhed og lyder meget halvhjertet. Det gælder både for hjernen, men faktisk også over for andre du siger det til. Bedøm selv – hvad lyder mest kraftfuldt og overbevisende; “jeg vil prøve gøre det” eller “jeg gør det!”? Ordet lidt er forsøger og prøvers lillesøster, da det kan listes ind og være med til at understøtte usikkerheden, f.eks ved at sige “ja, det er jeg også lidt i gang med”. Det eneste din hjerne hører er, at den ikke behøver at gøre noget. Det bliver simpelthen for utydeligt, hvad den skal hjælpe dig med.

Hvis og hvis min r… er måske spids

Ordene hvis og måske opbygger ligesom de andre ord en usikkerhed og vaklen omkring, hvad det egentlig er, du vil. Det er normalt at blive usikker på, om du nu også kan eller tør begive dig ud i det du drømmer om, men ord som måske og hvis demonstrerer blot for hjernen og dit system, at du ikke rigtig selv tror på det. Men så er det heldigt, at ordet når findes. Når viser hjernen, at du tror på det her, du gerne vil. Det kan for eksempel være at du siger; “Når jeg har fået mit drømmejob” i stedet for “hvis jeg måske får det der drømmejob”. Hvad smager bedst at sige?

Hvem er man?
Et sidste ord jeg vil runde er ordet man. Det er dejligt besnærende at bruge, da det hjælper med at distancere dig fra det, der bliver talt om. Min opfordring er derfor at tage det hjem til dig selv. Tag ansvar for det du siger, ved at skifte man ud med jeg. Det virker enormt kraftfuldt og sejt at gøre. Det kan f.eks være at sige “jeg kan også godt få lyst til at gøre sådan” i stedet for “man kan også godt få lyst til at gøre sådan”.

Til allersidst vil jeg tilføje, at du kan tage et eller to ord ad gangen. Det kan virke voldsomt at skifte det hele ud. Vær nysgerrig og se om det ikke gør noget ved, at du tager styringen tilbage til dig selv. Rigtig god fornøjelse og husk at have det sjovt med det <3