Food&Health

Squashsalat med mynte & gedeost

Squashsalat med mynte & gedeost
Ingredienser

2 mellemstore squash

Ca. 150-200 g frisk gedeost

Ca. 100 g friskbælgede ærter, alternativt fine frosne ærter

1 lille bundt frisk mynte

Balsamicoeddike

Jomfruolivenolie

Salt og friskkværnet peber

En rigtig dejlig fyldig salat, som godt kan gøre det ud for en let middagsret. Suppler evt. med et spejlæg eller et stykke bagt fisk for at få dit protein med. 

Til 4 personer.

Sådan gør du

Skær squashene i skiver på langs, ca. 1 cm tykke og pensl dem med lidt olie. Varm en grillpande, hvis du ikke bruger en udendørs grill, op til den er meget varm, og grill squashskiverne 1-2 minutter på hver side, til der er tydelige ”grill-riller” og de er møre. Sæt dem til side efterhånden som de bliver færdige. Hæld kogende vand over de bælgede ærter, og lad dem stå et minuts tid før vandet hældes fra.  Anret de grillede squashskiver med de friske ærter, grofthakket mynte, gedeost, rundet af med balsamicoglace, et skvæt olivenolie og salt og peber på tallerkener.

Læs også: Kardemomme kogte quiñoa

Læs også: Lynkogte broccoli med gomasauce

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *