Food&Health

Lynstegt laks med mango, sesam & soya

Lynstegt laks med mango
Ingredienser

Et stykke på ca. 400 g. af den tykke del af laksesiden (den kaldes også filet royale), gerne uden den flade del, som du kan fryse ned og gemme til f.eks. laksetatar

1 spsksesamolie

1 bundt forårsløg

1-2 friske røde chili

 

Mangosalsa

2 mangoer – helst ikke for modne

Saft af 2 limefrugter

Evt. lidt hakket koriander

 

Sesamdressing

2 dl sesamfrø

2 spsk citronsaft

3 spsk soja

½ dl olivenolie

1 spsk flydende honning

Evt. havsalt

Evt. 2-3 spsk vand

Igen en af de nemme og vanvittig lækre forretter, som ikke tager nogen særlig tid at lave, men som alligevel ser super indbydende og blæret ud. Det klæder den fede laks at få lidt modspil af ingefær-sesamdressingen, og den sød-syrlige mangosalsa er perfekt til. 

Til 4 personer.

Sådan gør du

Varm sesamolien op på en pande, til den er godt varm, og lynsteg laksen. Den skal have ca. 30 sekunder på alle fire sider. Tag forsigtigt laksen af panden med en stor spartel – den kan være lidt skrøbelig og må helst ikke gå for meget fra hinanden. Lad den køle af et øjeblik, pak den så stramt ind i et stykke film, og læg den i fryseren en times tid. Den skal ikke være gennemfrossen men bare halvfrossen, så er den betydelig nemmere at skære i skiver.

Skær mangoen i tern, og vend dem med limesaft og eventuelt hakket koriander. Lad mangoen stå og blande smag med limesaften, mens fisken er i fryseren.

Rist sesamfrøene til dressingen på en pande, til de begynder at poppe og lugte kraftigt af sesam. Blend dem med citronsaft, soja, olivenolie og honning, og smag til med citronsaft, honning og eventuelt salt. Hvis sesamdressingen er meget fast, kan den løsnes med lidt vand, men den skal have en tyk, men stadig cremet konsistens.

Tag laksen ud af fryseren, pak den ud af filmen, og skær den i skiver. Anret dem på et fad, dryp med sesamdressingen, og fordel mangosalsaen ud over. Top med masser af fintsnittet forårsløg eller brøndkarse og chili, og server straks.

Læs også: Kardemomme kogte quiñoa

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *