Kammusling med havtorn & kål

Ingredienser

8 store kammuslinger

100 g havtorn

1 dl eddike

1 dl vand

1 dl sukker

2 stjerneanis (kan undlades)

5 peberkorn

 

3-4 gulerødder (afhængig af størrelse)

1 tsk korianderfrø

30 g smør

Kammuslinger har en dejlig sødlig smag. Flankeret af gulerod og havtorn går det rigtigt godt. Vær ikke bange for at der skal bruges koriander i retten. Nogle kan ikke lide den, andre er helt med på beatet. Kombinationen af gulerod og koriander er helt uovertruffen. Kålen er med til at give en lillesmule sprødhed i retten.

Sådan gør du

I god tid kan du lave både gulerodspuré og de syltede havtorn. Så skal du ved servering blot lune pureen, stege kammuslinger kort og anrette.

Kog eddike, vand og sukker op til en kogelage sammen med stjerneanis og peberkorn. Sukkeret skal være smeltet og lagen skal bare boble en smule. Overhæld dine havtorn med lagen. Sæt på køl og lad det gerne trække minimum 3 timer. Gerne et døgn,

Skræl gulerødderne og skær i mindre stykker. Kog sammen med korianderfrø i usaltet vand til de er meget møre. Cirka en halv times tid. Sigt vandet fra og blend dem til en fin puré. Kør denne igennem en finmasket sigte. Herfra kan den enten sættes på køl eller gøres færdig lige før servering. Kom tilbage i gryden, lun og kom smør ved. Smag til med salt og peber.

Dup kammuslingerne af på et stykke køkkenrulle. Krydder med salt og peber. Kom dem på en glohed pande og steg dem cirka 1-1,5 minut på hver side. Du vil hellere have dem undertilberedt end det modsatte. De skal blot tage en smule farve.

Anret med kammusling, en skefuld gulerodspuré, en skefuld syltede havtorn, et par kålblade og lidt dild.

Læs også: Friske forårsruller

Læs også: Rug-fenikkelkiks med ost

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være