Jeg ved godt, at i disse hvede-forskrækkede tider, er focaccia måske ikke noget vi nyder hver dag, men ååååh, hvor smager det dog godt. Tænk, et brød som simpelthen bliver svampet af at være dryppet med så rigelige mængder af olivenolie – det er da skønt!! Den intense smag af olivenolie og rosmarin er vidunderlig, og selve brødet, som lægger op til at man blot brækker stykke efter stykke af, passer så fint til en uhøjtidelig middag eller en tur i det grønne. Man behøver ikke smørret, olivenolien gør sin del af arbejdet ganske fint. Prøv gerne til at tilføje oliven, andre krydderurter, halve cherrytomater eller måske lidt frisk gedeost. Så får du ikke et klassisk focaccia, men måske til gengæld noget der er ligeså godt, og tilmed helt dit eget! Jeg synes ikke at focaccia behøver at være så sejt, som jeg ellers vil foretrække et klassisk surdejsbrød, derfor behøver det ej heller den samme intense æltning, hvilket gør det meget nemme at lave. Har du ikke tid til en længere hævning, så kan du også fint sætte mængden af gær op til 50 g, så skal dejen ikke hæve mere end en times tid. prøv dig frem og find din egen måde.

Sådan gør du

Rør vand, salt og gær sammen, tilsæt durummel og rør dejen til en blød konsistens

Tilsæt hvedemelet og rør dejen sammen i et par minutter

Dejen er temmelig våd, men sådan skal den være

Fordel dejen direkte i en bradepande med bagepapir i bunden og tryk friske kviste rosmarin ned i overfladen, og sæt den tildækket på køl i ca. 6-7 timer, evt natten over

Har du ikke plads i køleskabet, så lad dejen hæve ved stuetemperatur, så skal den blot have lidt kortere hævetid, ca. 3 timer

Drys med flagesalt og bag brødet i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 25 minutter til brødet er gyldent og sprødt

Når brødet tages ud, dryppes det med olivenolie, så får det den rette, svampede, olierede overflade

Hvis du foretrækker en mere sprød skorpe, så lad det være som det er