3 store rødbeder
3 gulerødder
½ rødt spidskål
1-2 store håndfulde snittet rødkål
25 g mandler
50 g edamamebønner
½ tsk. havsalt
Vinaigrette
1 spsk. hvidvinseddike
4 spsk. olivenolie
2 tsk. god sennep
1-2 tsk. honning
havsalt og friskkværnet
peber
Denne sunde og farvestrålende ret er en vidunderlig råkost med rødbede, rødkål, rød spidskål og gulerødder, der er sat sammen med proteinrige edamamebønner og mandler. Råkostenindeholder et væld af vigtige vitaminer og sunde kostfibre, der gavner fordøjelsen, holder sulten på afstand og helbredet i balance. Er man en af dem, der lider af jernmangel, så skru op for mængden af rødbede, der har et højt indhold af jern. Fyld råkosten i en JAR, og brug den som frokost, eller servér den som tilbehør til retter med kød.
Til 2-4 personer.
Sådan gør du
Skræl gulerødder og rødbeder. Riv dem på den grove side af et rivejern. Snit spidskålen og rødkålen i tynde strimler. Rist mandlerne på en pande, eller bag dem sprøde i ovnen ved 185 grader i ca. 8-10 minutter. Strø med lidt havsalt. Hæld edamamebønnerne i en skål tilsat lidt havsalt. Overhæld dem med kogende vand, og lad stå i nogle minutter.
Lav vinaigretten. Hæld eddike i en skål. Pisk olien i lidt ad gangen, til dressingen tykner let, og tilføj dernæst sennep og honning. Smag til med salt og peber. Brug den med det samme, eller hæld denpå en JAR, og stil på køl. For andre varianter af denne dressing kan der tilsættes friske krydderurter, hvidløg eller finthakket skalotteløg. Skal du bruge dressingen fra køl, er det en god ide at lade den temperere et stykke tid, ca. 10-15 minutter, før den blandes i salaten. Olien vil på køl skille sig fra eddiken og blive tyk i konsistensen, men når den opnår stuetemperatur, vil den igen være let at blande sammen.
Hæld den i bunden af din JAR. Tilsæt nu rødkål, rødbeder, gulerod, spidskål, edamamebønner og ristede mandler. Tag din råkost med i en JAR, og vend den på hovedet for at fordele dressingen, før den spises.