Broccoli
2 små hoveder eller 1 stort
Gomasauce
1 dl sesamfrø
1 spsk honning eller rørsukker
2 spsk sojasauce
1 lille knold frisk ingefær
1 spsk misopasta, kan undlades
Enkelt og lækkert. Gomasaucen er også super god til andre dampede grøntsager, eks. porrer, spidskål eller grønne bønner.
Sådan gør du
Rist sesamfrøene på panden indtil de begynder at poppe og lugte kraftigt af sesam. Tag dem af varmen og blend dem med retsen af ingredienserne. Tilsæt evt lidt vand hvis konsistensen er for tyk. Smag til med lidt citronsaft og evt. salt hvis det trænger.
Bring en stor gryde rigeligt saltet vand i kog og del broccolihovedet op i mindre buketter. Når vandet koger, tilsættes broccolien, når vandet igen er oppe at koge koges buketterne i 30 sekunder og skylles straks under helt koldt vand. Lad vandet dryppe helt fra.
Server de stadig sprøde brocollibuketter med gomasaucen.
Læs også: Friske forårsruller
Læs også: Rug-fenikkelkiks med ost