Ingredienser
2 agurker
1 tsk salt
2 fed friske hvidløg eller efter smag
friskkværnet peber
4 dl drænet yoghurt, helst ikke mindre end 2 %
En klassiker som står højt på min liste over favorit-tilbehør!
Sådan gør du
Skær agurkerne i halve og skrab kernerne fra. Riv derefter på rivejernets grove side, og læg i en skål sammen med saltet. Saltet vil trække den værste væde ud af agurkerne, så den færdige tzaziki ikke bliver sjasket i konsistensen. Lad agurkerne trække en halv times tid, og hæld så den overskydende væske fra. Riv hvidløgene på den fine side, og vend med yoghurt og den revne agurk. Smag til med friskkværnet peber og evt lidt mere salt. Server med friskhakket mynte eller persille på toppen. Det smager vidunderligt til foccaciabrødet.