Chokolade-trøffel med lækkerier

Ingredienser

2 ½ dl jomfru kokosolie

1 dl ahornsirup, alternativt kan anvendes akaciehonning

1 ½ dl usødet kakaopulver

¼ dl havsalt, gerne Maldon eller anden slags flagesalt

½ tsk rent vaniljepulver

200 g mandler

1 dl tørrede usødede tranebær

1 håndfuld pistacienødder

En fuldstændig forrygende hybrid imellem en trøffel og en chokoladebar. Den smager så godt, at man ikke forstår sit held, når man tænker på hvor sund den rent faktisk også er. En overflod af sunde fedtstoffer fra nødder og kokosolie, kakaopulveret som er proppet med antioxidanter, det samme er de tørrede tranebær. 

Denne portion giver ca. 30 små firkanter af 2×2 cm. og du vil snart opdage at det er intet problem at få dem spist.

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180˚ og bred mandler ud på en bageplade med bagepapir. Rist i ca. 15 minutter indtil de er lyst gyldne og dufter kraftigt og ”nødde-agtigt”. Lad dem køle af. Smelt kokosolien over svag varme og blend den herefter med kakaopulver, ahornsirup, salt og vaniljepulver til en glat masse. Læg bagepapir i en firkantet form på ca 20×25 cm. Bred nødderne ud i formen sammen med tranebær og pistacienødder og hæld ”trøffelmassen” over. Stil trøffelmassen i fryseren i 20 minutter og skær den så i firkanter. Opbevar på køl eller frys, kokosolie har et lavt smeltepunkt, så chokoladefirkanterne skal opbevares køligt. 

Læs også: Choko-trøfler med karamel & rom

Læs også: Æblekage med lakridsmarengs 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være